Responsibility to Protect

Responsibility to Protect (RtoP) er et nyt internationalt sikkerheds- og menneskeretsligt princip, der tillægger stater det største ansvar for at beskytte deres civilbefolkninger mod folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden. Hvis den enkelte stat derimod ikke kan, eller vil, leve op til disse krav, har det internationale samfund, med FN i spidsen, et ansvar for at skride til handling for at sikre fred, sikkerhed og overholdelse af menneskerettighederne i det pågældende land.


R2P_150037skåret
UN Photo/Myriam Asmani

 

Tankerne bag RtoP har været drøftet i FN-sammenhænge, blandt eksperter og i den akademiske verden siden slutningen af 1990'erne i kølvandet på humanitære katastrofer i f.eks. Rwanda og eks-Jugoslavien, hvor det internationale samfund ikke kunne forhindre folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Som den tidligere FN Generalsekretær Kofi Annan udtrykte det, 'aldrig igen' må sådanne overgreb finde sted, og i december 2001 blev begrebet Responsibility to Protect for første gang præsenteret i en rapport fra the International Commission on Intervention and State Sovereignty (ICISS).

Ifølge ICISS indbefatter RtoP tre former for ansvar; nemlig ansvaret for at forebygge overgreb, ansvaret for at reagere på overgreb og et ansvar for at genopbygge og forsone et land og dets befolkning efter overgreb, især efter en eventuel militær intervention.

Alle FN's medlemsstater kom i 2005 til enighed på et topmøde i FN's Generalforsamling i New York om at vedtage og inkludere RtoP i topmødets sluterklæring. Det blev således understreget, at hver enkelt stat har ansvaret for at beskytte sin befolkning mod overgreb - folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden.

RtoP består af tre trin:

- Hver enkelt stat har det primære ansvar for at beskytte befolkningen mod overgreb

- Det internationale samfund har ansvar for at hjælpe den enkelte stat med at beskytte civilbefolkningen mod overgreb

- Hvis det enkelte land derimod hverken kan, eller vil, beskytte civilbefolkningen mod overgreb, har det internationale samfund et ansvar for at gribe ind med passende diplomatiske, humanitære og andre fredelige midler - så som konfliktmægling - for at løse konflikten. Derudover kan det internationale samfund stille sanktioner mod den stat, der yder overgreb på sin civilbefolkning. Og i absolut sidste instans, og kun med Sikkerhedsrådets tilladelse, må det internationale samfund gribe ind med militære midler for at beskytte civilbefolkningen.

Staters suverænitet og beskyttelse af menneskerettigheder

Responsibility to Protect er et yderst politisk princip, der indbefatter de centrale hjørnesten i FN-pagten, hvorved RtoP også lægger op til debat om brugen af det. Som det er foreskrevet i FN-pagten, hviler FN på grundsætningen om, at alle medlemsstater har suveræn ligeberettigelse (artikel 2.1), og at alle medlemmer dermed skal afholde sig fra at true med magtanvendelse eller brug af magt over for andre stater (artikel 2.4). FN-pagten foreskriver samtidig, at der ikke er noget i pagten, der giver de Forenede Nationer ret til at gribe ind i andre staters interne forhold. Denne grundsætning skal dog ikke være til hinder for anvendelse af tvangsforanstaltninger i henhold til kapitel VII (artikel 2.7). Kapitel VII omhandler de forholdsregler, som FNs Sikkerhedsråd kan tage over for trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger og giver i yderste tilfælde tilladelse til brug af militær magt.

Samtidig er det en hjørnesten i FN-pagten, og i hele FN's eksistensgrundlag, at beskytte, overholde og sikre de universelle menneskerettigheder. Heri ligger en central konflikt i RtoP; nemlig mellem staters suverænitet og overholdelse af de universelle menneskerettigheder.



 

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail [email protected]