Menneskerettigheder

 

Hensynet til menneskerettigheder er efterhånden blevet en velintegreret del af bæredygtighedsdagsordenen, om end det kniber med at overholde hensynet i praksis. Det er derfor vigtigt at bruge de internationale mekanismer, der kan forsvare og fremme rettighederne, og dermed også leve op til Mål 16's retfærdigheds-fokus.

 

Danmark skal bl.a. fremme en regelbaseret international orden og de principper, værdier og menneskerettigheder, som vort eget åbne, demokratiske samfund hviler på. Det betyder, at vi skal overholde de konventioner, vi selv har været med til at skabe, herunder særligt FN's verdenserklæring om menneskerettigheder. FN's Menneskerettighedsråds evalueringsmekanisme (Universal Periodic Review) er et vigtigt instrument for dialog om overholdelsen af menneskerettighederne, og Danmark skal fortsat bidrage til arbejdet, udnytte mulighederne for konstruktiv kritik af andre lande og ikke mindst seriøst adressere de emner og problemer, der rejses overfor Danmark selv. Det er også forudsætningen for, at Danmark kandiderer til medlem af FN's Menneskerettighedsråd.

 

FN-forbundet finder det afgørende, at kendskab til menneskerettigheder og folkerettens principper bliver en integreret del af undervisningen i folkeskolen fra de tidligste klasser.

 

UN Photo/ /Pernaca Sudhakaran

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Er du en af vores nye praktikanter?

Interesserer du dig for FN? Og er du nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i NGO-verdenen i Danmark? Med et dansk fokus med globalt perspektiv? Så har vi nu åbnet for ansøgninger til praktik ved os til foråret

Ingen våbenhandel- eller transport til Saudi Arabien

I anledning af samråd om suspendering af eksport og salg af våben og dual-use-udstyr til Saudi-Arabien, anbefaler FN-forbundet et klart nej til våbenhandel og våbentransporter til Saudi Arabien og andre lande, som groft krænker menneskerettighederne

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk