10 ting, du skal holde øje med i 2015

Menneskerettighederne skal ind i den politiske debat

2015 må og skal være året for global handling

70 år, 70 dokumenter: En udstilling

Somalia har ratificeret FN’s børnekonvention

Ban Ki-moon: Vi bliver prøvet igen

FN-forbundet savner balance i bistanden

Danske unge får igen et sæde til FNs Generalforsamling

Fire folkehøringer om menneskerettighederne i Danmark

Angreb på civile kan aldrig forsvares

Kære Martin Lidegaard

17 globale mål er ikke ét for meget

Vi, de Forenede Nationers folk

Politikerne diskuterer nye bæredygtighedsmål

National suverænitet til debat

8. marts markeres

FNs Kvindekommission holder møde

Nye bæredygtighedsmål kræver ansvarlig opfølgning

En 70-årig i konfirmationsalderen

Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden

Hvor blev medmenneskeligheden af

Det er tid for EUlandene at handle

Det Danmark, vi kendte, er erstattet af ren kynisme

Vores værste mareridt

Politisk kynisme? (1)

Kronikkonkurrence

Vælg Verden

Folkeoplysning for Flygtninge

Danmark skal vedkende sig rollen som foregangsland

FN på Folkemødet

Danmark har råd til globalt ansvar

Forpligtelse til handling

FNpagten fylder 70

Nyt initiativ fra UNHCR skal forbedre beskyttelsen af flygtninge omkring Middelhavet

Aldrig igen

Historisk aftale om nye verdensmål for udvikling på plads i New York

Atomtruslen lever

Vores Sidste Bedste Håb

Vigtige våbenforhandlinger begynder mandag

FNs fremtid og civilsamfundets rolle

Læren fra 90erne

En kandidat med en klar international profil og erfaring

Akut behov for handling

Vær med til at fejre FNs internationale fredsdag

Kære Kristian Jensen

Et stort skridt mod en bedre og mere retfærdig verden tages denne weekend

En historisk dag for verden og for FN

Danmarks rolle i verden

Hvem skal overtage verdens vigtigste job?

Vi kan hvis vi vil

Regeringen vil skære tredjedel af FN-bidrag

Kom med og fejr FN-dagen sammen med os

København lyser blåt på lørdag den 24. oktober

Da Verden lyste blåt

Stort nordisk Model UN i FN-byen i København

Mere gennemsigtighed, bedre samarbejde

Danmarks bidrag til FNs fredbevarende missioner

COP21 i Paris

Fælles nordisk opråb - nedskæringer til FN kan koste menneskeliv

Ban Ki-moon opfordrer til ikke at skære i udviklingsbistand

Da Danmark tiltrådte FNs Flygtningekonvention

Ban Ki-Moon: forsigtig optimisme forud for COP21

35 unge fra Europa, Mellemøsten og Nordafrika på studiebesøg i Danmark

COP21: Fælles opfordring fra de danske miljø- og udviklingsorganisationer

FN har behov for økonomisk værktøj

"En rungende sejr for multilateralisme"

Nye tider i FN

FN 70 ÅR

Året der gik

Israel Palæstina konference januar 2015

Det andet FN

Nye bæredygtighedsmål kræver ansvarlig opfølgning

Temadebatten om de FN's bæredygtighedsmål slutter på Altinget: udvikling, efter en måned med debatindlæg af politikere, forskere og organisationsfolk.

FN-forbundets 'tyvstartede' med et indlæg om, at der mangler balance i bistanden, mens det første 'rigtige' indlæg pointerede, at 17 mål ikke er ét for meget.

 

> LÆS DEBATTEN PÅ ALTINGET: UDVIKLING

 

I vores sidste debatindlæg gør vi opmærksomme på, at nye bæredygtighedsmål kræver ansvarlig opfølgning:

 

"Uanset hvordan diskussionen om de nye bæredygtighedsmål ender, så er vi også nødt til at afklare styringsmekanismerne og governance-strukturen omkring dem. Det handler om institutionelle rammer, tal og aktører: hvem gør hvad, hvordan overvåger vi målopfyldelsen - og hvilke ansvarlighedsmekanismer skal etableres.

 

Ansvarlige aktører

Det er vigtigt at sikre, at processen og resultatet ikke kun forbeholdes regeringer og deres repræsentanter. Verden er for kompleks, og de grænseoverskridende udfordringer for store til at statsapparaternes kapacitet slår til - hverken i fht. problemidentifikation, løsningsudvælgelse eller i implementeringsfasen. Der skal også sikres plads til markedet/erhvervslivet og til civilsamfundet og deres organisationer.

Civilsamfundsorganisationer arbejder lokalt og kender derfor de problemer, almindelige mennesker står over for. Organisationerne bidrager særligt med disse erfaringer i nationale diskussioner, og med problemernes stigende grænseoverskridende karakter, øges også vigtigheden af, at organisationerne bidrager med erfaringerne i regionale og globale fora. Hermed sikres, at forhandlinger og beslutninger kan tages på bedst mulige grundlag. Civilsamfundets deltagelse er nødvendig, hvis beslutningerne efterfølgende skal kunne gennemføres; ikke mindst set i lyset af nationalstatens svækkede kapacitet, hvorfor et styrket samspil mellem regeringer og civilsamfund er nødvendigt.

Borgerinddragelse kan være svært nok på nationalt niveau, internationalt kan det synes umuligt. Men der er faktisk erfaringer at bygge på.

I FN's tidligere kommission for bæredygtig udvikling (CSD), etablerede man mekanismen Multistakeholder Dialogues, hvor repræsentanter for regeringer, virksomheder og civilsamfundet gennemførte tematiserede debatter for at finde frem til fælles løsninger - og i FN's Arbejdsorganisation, ILO, har man fra starten arbejdet med trepartsrepræsentation og -forhandlinger, hvor regeringer, arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer har stort set lige adgang og stemmeret. Om sin medvirken i ILO skriver LO blandt andet: "Globaliseringen kalder i stadig højere grad på koordinerede internationale standarder, så der udvikles et fælles grundlag for beskyttelse af lønmodtagere og produktion."

 

Statistik og forbandet løgn

Forhåbentlig vedtages de 17 mål til FN's generalforsamling i september - og med dem, de 169 delmål. Men under dem er vi nødt til at have yderligere et stort antal indikatorer. For at kunne måle frem- og tilbageskridt på de overordnede mål, er man nødt til at have gode indikatorer basseret på valid statistik. Indikatorer definerer hvad der helt konkret lægges vægt på og statistikken sætter tal på. Det er slet ikke uvigtigt, hvad man vælger at måle på - og hvordan man sikrer, at målingerne er nøjagtige.

FN's statistiske kommission har tilbudt sin hjælp til at udforme relevante indikatorer, men udformningen vil blive alt andet end teknisk. Et af forårets helt store stridspunkter, i de fortsatte forhandlinger om målene, vil blive omkring indikatorerne, og at sikre deres overensstemmelse med FN pagten, menneskerettighederne, bæredygtighed, ligestilling mv. Ellers kan statistikken blive til løgn, der skjuler verdens tilstand.

"Indsamling og udvikling af statistik bliver meget vigtigt. Gode tal påvirker politiske beslutninger og vores evne til at nå bæredygtighedsmålene, fordi vi har noget at holde landenes præstationer op imod. Men det giver også borgerne mulighed for at få information tilbage, som de kan bruge. Hvis folk ved, at deres drikkevand eller luft er forurenet, kan det mobilisere folk til at kæmpe for, at det bliver anderledes i deres land", som Christian Friis Bach sagde det til Altinget i sidste måned.

 

Realistiske kontrolmekanismer

Fra starten må vi erkende, at der ikke kan skabes noget helt nyt, der vil blive accepteret af verdens lande - men det er heller ikke nødvendigt. Vi har eksisterende regionale og internationale mekanismer, som burde kunne integreres i en kommende ramme for bæredygtigtighedsmålene.

På europæisk niveau, administreret af FN' regionale kommission for Europa, UNECE, har vi bl.a. Aarhus- og Espoo-konventionerne, som bør universaliseres til at omfatte mere end den Europæiske region. Århus-konventionen giver offentligheden adgang til oplysninger om, og medvirken i beslutningsprocesser om lokale, nationale og internationale miljøsager, mens Espoo-konventionen omhandler vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne og skal modvirke påtænkte aktiviteters grænseoverskridende skadevirkninger på miljøet. Dertil kan vi fra 'regionen' bidrage med erfaringer vedr. OECD's peer-reviews (f.eks. Environmental Performance Reviews).

Netop brugen af peer-reviews kan være en vej udenom modstand mod stærke, selvstændige overvågningsmekanismer, hvorfor vi særligt kan lære af "Universal Periodic Review"-mekanismen (UPR), der er indført i FN's Menneskerettighedsråd. UPR er den mest omfattende universelle peer-review-mekanisme, hvor landene på skift dels selvevaluerer, dels evaluerer hinandens overholdelse af menneskerettighederne. Her rapporterer landene ikke bare om udviklingen på området, nej, de skal også 'stå skoleret' overfor ikke bare de andre lande men også civilsamfundet - og bagefter skal de følge op på processens anbefalinger til forbedringer.

Danmark burde derfor have det nemt i de videre forhandlinger: vi skal bare promovere det vi har, og få det integreret i en ny global ramme. En ramme, vi herhjemme passende kan kalde en national handlingsplan."

 

Torleif Jonasson, generalsekretær, FN-forbundet

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

To høringssvar

Folketingets Finansudvalg har besluttet at nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe om verdensmålene; FN-forbundet har indgivet et eget og et fælles høringssvar i regi af 92-gruppen og Globalt Fokus

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk