10 ting, du skal holde øje med i 2015

Menneskerettighederne skal ind i den politiske debat

2015 må og skal være året for global handling

70 år, 70 dokumenter: En udstilling

Somalia har ratificeret FN’s børnekonvention

Ban Ki-moon: Vi bliver prøvet igen

FN-forbundet savner balance i bistanden

Danske unge får igen et sæde til FNs Generalforsamling

Fire folkehøringer om menneskerettighederne i Danmark

Angreb på civile kan aldrig forsvares

Kære Martin Lidegaard

17 globale mål er ikke ét for meget

Vi, de Forenede Nationers folk

Politikerne diskuterer nye bæredygtighedsmål

National suverænitet til debat

8. marts markeres

FNs Kvindekommission holder møde

Nye bæredygtighedsmål kræver ansvarlig opfølgning

En 70-årig i konfirmationsalderen

Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden

Hvor blev medmenneskeligheden af

Det er tid for EUlandene at handle

Det Danmark, vi kendte, er erstattet af ren kynisme

Vores værste mareridt

Politisk kynisme? (1)

Kronikkonkurrence

Vælg Verden

Folkeoplysning for Flygtninge

Danmark skal vedkende sig rollen som foregangsland

FN på Folkemødet

Danmark har råd til globalt ansvar

Forpligtelse til handling

FNpagten fylder 70

Nyt initiativ fra UNHCR skal forbedre beskyttelsen af flygtninge omkring Middelhavet

Aldrig igen

Historisk aftale om nye verdensmål for udvikling på plads i New York

Atomtruslen lever

Vores Sidste Bedste Håb

Vigtige våbenforhandlinger begynder mandag

FNs fremtid og civilsamfundets rolle

Læren fra 90erne

En kandidat med en klar international profil og erfaring

Akut behov for handling

Vær med til at fejre FNs internationale fredsdag

Kære Kristian Jensen

Et stort skridt mod en bedre og mere retfærdig verden tages denne weekend

En historisk dag for verden og for FN

Danmarks rolle i verden

Hvem skal overtage verdens vigtigste job?

Vi kan hvis vi vil

Regeringen vil skære tredjedel af FN-bidrag

Kom med og fejr FN-dagen sammen med os

København lyser blåt på lørdag den 24. oktober

Da Verden lyste blåt

Stort nordisk Model UN i FN-byen i København

Mere gennemsigtighed, bedre samarbejde

Danmarks bidrag til FNs fredbevarende missioner

COP21 i Paris

Fælles nordisk opråb - nedskæringer til FN kan koste menneskeliv

Ban Ki-moon opfordrer til ikke at skære i udviklingsbistand

Da Danmark tiltrådte FNs Flygtningekonvention

Ban Ki-Moon: forsigtig optimisme forud for COP21

35 unge fra Europa, Mellemøsten og Nordafrika på studiebesøg i Danmark

COP21: Fælles opfordring fra de danske miljø- og udviklingsorganisationer

FN har behov for økonomisk værktøj

"En rungende sejr for multilateralisme"

Nye tider i FN

FN 70 ÅR

Året der gik

Israel Palæstina konference januar 2015

Det andet FN

FN har behov for økonomisk værktøj

Når klodens 85 rigeste mennesker kan eje lige så meget som de 3,5 milliarder fattigste, er der systemfejl, som skal rettes. Det er der en arbejdsgruppe under vores bestyrelse i FN-forbundet, der arbejder med at prøve at forstå og at komme med konkrete forslag til at rette op på den ulighed. Andreas Hansen & Ole Olsen har skrevet en artikel til decembernummeret af GLOBAL.

 

 

>> Læs hele bladet her


 

Af Andreas Hansen og Ole Olsen, medlemmer af FN-forbundets bestyrelse

 

Der er en stigende erkendelse af, at der er behov for bedre regulering af den globale økonomi. De ganske frie vilkår for økonomisk aktivitet over grænser har formentlig samlet bidraget til økonomisk vækst, men den er langtfra kommet alle til gode, og den økonomiske ulighed er steget. Desuden er meget af væksten ikke bæredygtig set med fx klimapolitiske øjne.

Økonomiske forhold var fra starten et arbejdsområde for FN, forankret i ECOSOC, FN's råd for økonomiske og sociale forhold. FN har dog aldrig fået den nødvendige indflydelse på den globale økonomi, for at kunne sikre verdens befolkninger rimelige forhold. En del af forklaringen er, at en række økonomiske opgaver blev forankret i Valutafonden og Verdensbanken, hvor indflydelsen afhænger af medlemslandenes økonomiske størrelse. Ligeledes bliver fx globale handelsbetingelser håndteret i verdenshandelsorganisationen WTO, som heller ikke er en del af FN.

Der er derfor brug for at gentænke FN's rolle i den globale økonomi og forbedre FN's muligheder for at kunne iværksætte en hensigtsmæssig regulering. Der skal sikres, at "den globale økonomi" bliver et redskab for opfyldelse af de 17 nye bæredygtighedsmål - og ikke en hindring, hvilket der synes at være en vis risiko for.

Bred vifte af problemer

Det vil føre for vidt at opliste alle "usunde" økonomiske forhold, men når klodens 85 rigeste mennesker kan eje lige så meget som de 3,5 milliarder fattigste er der systemfejl, som skal rettes. En systemfejl, som står endnu klarer i lyset af, at det tilsvarende tal for kun 5 år siden var de 400 rigeste. Et af FN's grundprincipper er, at alle mennesker er (født) lige i værdighed, et lighedsønske meget langt fra dagens realiteter - selv om færre er ekstremt fattige.

En anden systemfejl er, at virksomheder, som arbejder på tværs af grænser, har masser af muligheder for helt eller delvist at slippe for at betale skat. Det skyldes til dels, at mange regeringer er villige til at tilbyde skatterabat til store virksomheder, dels at der mangler gennemsigtighed i, hvilke transaktioner der foregår.

Et tredje, men tilgrænsende problem, er den bankhemmelighed, som tilbydes af en række lande eller (deres) oversøiske territorier. Det gør det for nemt at skjule, hvordan penge cirkulerer, uanset om det er penge tjent ved kriminalitet og korruption, eller om det er økonomisk spekulation, der skal få overskud placeret, hvor det er opportunt for ejeren.

Et fjerde problem er de finansielle markeder, hvor der ud over aktier og obligationer er en række produkter i cirkulation, som det materielt er svært at se værdien af, men som skaber betydelige indtægter for agenterne. Denne aktivitet er efter alt at dømme en vigtig faktor for den stigende ulighed, og den reelle værdi i form af fx bæredygtige arbejdspladser er tvivlsom. Foreløbig er trafikken mest kendt for finanskrisen og dens omkostninger, som skatteydere har måtte bære en del af.

Muskler til FN

Hvis der skal rettes op på de økonomiske systemfejl, kræver det global regulering og også (FN-)støtte til svage lande. Regeringer og deres globale samarbejdsorganisation, FN, skal have styrke til at sætte en global økonomisk dagsorden og stille krav til virksomheder, så der bliver ageret til gavn for verdens borgere. Det er ikke nemt, men det er jf. Pagten, en kerneopgave for FN.

Der er aktuelt en gruppe i FN-forbundet, som søger at forstå, hvordan systemfejlene opstår, og som vil komme med forslag til, hvad der er det rigtige værktøj til at rette op på tingene. Vi vurderer, at den politiske vilje hos landene til at "gøre noget ved det" er større end meget længe. Men nogle lande er fortsat imod, og der er utallige lobbyisterne, som modarbejder en regulering.

Det første man kan gøre er at se på FN's kapacitet på de økonomiske områder. ECOSOC har fx en rådgivende komité om skattespørgsmål. Komiteen består af 25 medlemmer udpeget af medlemslandene. Der er i FN's budget afsat penge til, at disse kan mødes én gang om året. Der er afsat 3 medarbejdere i FN til at støtte deres arbejde, herunder skaffe information om tingenes tilstand. Hertil kommer støtte af en ekstra person, som Tyskland behjælpeligt aflønner.

Hvis FN skal være i stand til at sætte en skattepolitisk dagsorden, er denne kapacitet helt utilstrækkelig. Et FN-overblik over skattereglerne i 193 medlemslande og dertil særlige regler i delstater, oversøiske territorier, industrielle zoner og lignende, vil kræve en bemanding med langt flere medarbejdere, fx en per land.  Og komiteen på de 25 personer bør have budget til at mødes langt oftere, og også i de undergrupper som de har dannet. Det kunne give et grundlag for, at FN kunne handle præcist og målrettet.

Et andet initiativ kunne være at genoprette FN's center vedrørende transnationale selskaber. Det blev oprettet i 80'erne og dets formål var blandt andet at hjælpe udviklingslande med at indgå balancerede aftaler med transnationale virksomheder. Denne aktivitet var der modstand imod, og centret blev nedlagt i 1993. Behovet for en sådan landestøtte er imidlertid åbenlys, og derfor bør FN genoptage opgaven.

Et tredje indsatsområde er bankhemmeligheden - eller måske bredere - nødvendigheden af, at der kommer indsigt i de finansielle transaktioner, så det står klart, hvem der afsender og modtager penge. Her arbejder fx UNODC, FN's organisation vedr. narko og kriminalitet, med initiativer til at få afdækket "hvidvask", hvilket kræver hjælp fra finansielle aktører. Også her er der brug for flere muskler, herunder politisk opbakning til at sætte sig igennem.

Blød magt

Det behøver ikke nødvendigvis kun handle om bindende regulering. FN samarbejder med virksomheder på mange måder. Et af redskaberne er Global Compact, hvor der er opstillet en række adfærdskrav, som virksomheder frivilligt kan tilslutte sig. Det handler blandt andet om fair behandling af ansatte.

Global Compact kunne suppleres med et krav om gennemsigtighed med hensyn til skattebetaling. Fx kunne virksomheder, som er tilsluttet ordningen, love en redegørelse pr. land og på globalt plan, så det kan ses, om der er tvivlsomme flytninger af penge eller ej, fx i form af særlig interne priser eller lån, som får overskud til at flytte til de skattebillige steder.

Initiativer i relation til de ny bæredygtighedsmål kan også komme på tale. Mål nummer 17, der bl.a. handler om globalt partnerskab og behov for at finde finasiering til realiseringen af de samlede bæredygtighedsmål, er et oplagt afsæt. Det siger sig selv, at en hensigtsmæssig finansieringskilde vil være, at medlemsstaterne rent faktisk modtager de skatteindtægter, som de logisk er berettiget til.

Danmarks rolle

Vi håber, at den danske regering vil være hjælpsom i forhold til at komme med forslag i FN om øget økonomisk regulering. Danmark taber, som mange andre lande, penge på de eksisterende forhold. Opgaven for arbejdsgruppen lige nu er dog at få givet et samlet bud på initiativer - ambitiøse, nødvendige og helst ikke urealistiske.

 

December 2015.

 

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

To høringssvar

Folketingets Finansudvalg har besluttet at nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe om verdensmålene; FN-forbundet har indgivet et eget og et fælles høringssvar i regi af 92-gruppen og Globalt Fokus

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk