10 ting, du skal holde øje med i 2015

Menneskerettighederne skal ind i den politiske debat

2015 må og skal være året for global handling

70 år, 70 dokumenter: En udstilling

Somalia har ratificeret FN’s børnekonvention

Ban Ki-moon: Vi bliver prøvet igen

FN-forbundet savner balance i bistanden

Danske unge får igen et sæde til FNs Generalforsamling

Fire folkehøringer om menneskerettighederne i Danmark

Angreb på civile kan aldrig forsvares

Kære Martin Lidegaard

17 globale mål er ikke ét for meget

Vi, de Forenede Nationers folk

Politikerne diskuterer nye bæredygtighedsmål

National suverænitet til debat

8. marts markeres

FNs Kvindekommission holder møde

Nye bæredygtighedsmål kræver ansvarlig opfølgning

En 70-årig i konfirmationsalderen

Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden

Hvor blev medmenneskeligheden af

Det er tid for EUlandene at handle

Det Danmark, vi kendte, er erstattet af ren kynisme

Vores værste mareridt

Politisk kynisme? (1)

Kronikkonkurrence

Vælg Verden

Folkeoplysning for Flygtninge

Danmark skal vedkende sig rollen som foregangsland

FN på Folkemødet

Danmark har råd til globalt ansvar

Forpligtelse til handling

FNpagten fylder 70

Nyt initiativ fra UNHCR skal forbedre beskyttelsen af flygtninge omkring Middelhavet

Aldrig igen

Historisk aftale om nye verdensmål for udvikling på plads i New York

Atomtruslen lever

Vores Sidste Bedste Håb

Vigtige våbenforhandlinger begynder mandag

FNs fremtid og civilsamfundets rolle

Læren fra 90erne

En kandidat med en klar international profil og erfaring

Akut behov for handling

Vær med til at fejre FNs internationale fredsdag

Kære Kristian Jensen

Et stort skridt mod en bedre og mere retfærdig verden tages denne weekend

En historisk dag for verden og for FN

Danmarks rolle i verden

Hvem skal overtage verdens vigtigste job?

Vi kan hvis vi vil

Regeringen vil skære tredjedel af FN-bidrag

Kom med og fejr FN-dagen sammen med os

København lyser blåt på lørdag den 24. oktober

Da Verden lyste blåt

Stort nordisk Model UN i FN-byen i København

Mere gennemsigtighed, bedre samarbejde

Danmarks bidrag til FNs fredbevarende missioner

COP21 i Paris

Fælles nordisk opråb - nedskæringer til FN kan koste menneskeliv

Ban Ki-moon opfordrer til ikke at skære i udviklingsbistand

Da Danmark tiltrådte FNs Flygtningekonvention

Ban Ki-Moon: forsigtig optimisme forud for COP21

35 unge fra Europa, Mellemøsten og Nordafrika på studiebesøg i Danmark

COP21: Fælles opfordring fra de danske miljø- og udviklingsorganisationer

FN har behov for økonomisk værktøj

"En rungende sejr for multilateralisme"

Nye tider i FN

FN 70 ÅR

Året der gik

Israel Palæstina konference januar 2015

Det andet FN

Atomtruslen lever

70 år efter atombomben over Hiroshima er udsigterne til reduktion af atomvåben i verden desværre dårlige. Danmark bør medvirke aktivt til at søge forhandlinger indledt om en konvention om forbud mod atomvåben.

 

Af John Kierulf
Debatindlægget er bragt i Information den 6. august 2015

 

Den 6. august for 70 år siden blev atomvåben anvendt for første gang i krig, da et amerikansk bombefly nedkastede en atombombe over den japanske by Hiroshima. Den rædselsfulde virkning af atomeksplosionen kender vi: Omkring 80.000 mennesker - hovedsagelig civile - blev dræbt øjeblikkeligt som følge af bombens enorme varmeudvikling og trykbølge.

Da endnu en amerikansk atombombe tre dage senere blev nedkastet over byen Nagasaki, døde omkring 40.000 flere, og titusinder omkom senere af radioaktiv bestråling. Kræftfremkaldende genmodifikationer overført fra overlevende bombeofre til deres efterkommere vil fortsat forekomme i kommende generationer.

Siden de to atomeksplosioner over Japan i 1945 har atombomber ikke været anvendt i krig, men brugt som politisk og militært afskrækkelsesmiddel - især under Den Kolde Krig.

Men hvordan er det egentlig gået med hensyn til nedrustning af atomvåbnene? Hvad er der opnået i bestræbelserne på at reducere antallet af atomvåben og begrænse atomvåbnenes udbredelse til flere lande? Og hvorfor er det fortsat relevant at tale om atomnedrustning i dag?

Svaret er indlysende: Fordi der fortsat findes alt for mange atomvåben, og fordi faren for spredning af atomvåben er voksende.

Seriøs trussel

Status for udsigterne til reduktioner af atomvåbnene i verden er desværre ikke opmuntrende. Trods den netop indgåede positive aftale med Iran om skærpet international kontrol med det iranske atomprogram er der fortsat risiko for, at atomvåben vil blive spredt til flere lande. Der er derfor behov for, at politikerne tager truslen fra atomvåbnene mere alvorligt og tager seriøse skridt til at afskaffe atomvåbnene, som fortsat udgør den største, akutte fare for hele menneskeheden.

Når det er sagt, har nedrustningen af atomvåben faktisk gjort betydelige fremskridt siden Den Kolde Krig: Det totale antal atomvåben i verden er blevet reduceret fra omkring 65.000 i 1985 til godt 16.000 i dag. Langt det største antal atomvåben findes fortsat i USA og Rusland, der tilsammen tegner sig for lidt over 15.000 atomvåben.

Men det sikkerhedspolitiske klima mellem USA og Rusland er i de seneste år blevet stærkt forværret - ikke mindst på grund af Ukraine-konflikten. Der er derfor ringe udsigter til, at de to lande i den nærmeste fremtid vil tage nye initiativer til at reducere deres beholdninger af atomvåben.

Nye våben

Endnu værre går det med hensyn til ikke-spredningen af atomvåben. Ud over de fem oprindelige atomvåbenstater - USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Kina - har Nordkorea, Israel, Indien og Pakistan anskaffet sig atomvåben (Israel har dog aldrig anerkendt at have atomvåben). De tre sidstnævnte lande har aldrig tilsluttet sig traktaten om ikke-spredning af atomvåben af 1968, som alle andre lande (190) har tilsluttet sig, mens Nordkorea opsagde sin deltagelse i traktaten i 2003.

Hertil kommer, at det store flertal af verdens lande ikke mener, at de fem oprindelige atomvåbenstater har opfyldt deres forpligtelse til at forhandle om nedrustning af deres atomvåben. USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Kina har da også blokeret for forhandlinger om atomnedrustning på Nedrustningskonferencen i Genève og gjort konferencen handlingslammet i de seneste 19 år. Frem for at indlede forhandlinger om atomnedrustning foretager alle de fem atomvåbenstater faktisk moderniseringer og udvikler nye atomvåben.

Ikke-atomvåbenstaterne kræver, at der indledes forhandlinger om en folkeretligt bindende aftale om forbud mod atomvåben - i lighed med konventionerne om forbud mod biologiske våben af 1972 og kemiske våben af 1993. Men alene USA planlægger at anvende 30 milliarder dollar på moderniseringer og nyudvikling af amerikanske atomvåben i løbet af de kommende ti år.

Flere lande

Ifølge mange tidligere koldkrigere og militære chefer er vi nået til et afgørende vendepunkt med hensyn til atomvåben: Enten reduceres og i sidste ende afskaffes alle atomvåben, eller også kan atomvåben med stor sandsynlighed forventes spredt til endnu flere lande - og hvad der er endnu værre - til terrororganisationer, der ikke lader sig skræmme af atomvåbenstaternes nukleare afskrækkelsesstrategier.

Med henblik på at fremme nedrustningsforhandlingerne om atomvåben burde Danmark derfor sammen med bl.a. Tyskland, Holland og Belgien, hvor der fortsat er placeret amerikanske taktiske atombomber, kræve disse atomvåben fjernet fra de europæiske lande. Endvidere burde man fra dansk side medvirke aktivt til at søge forhandlinger indledt om en konvention om forbud mod atomvåben.

 

John Kierulf er medlem af FN-forbundets bestyrelse og forfatter til bogen 'Nedrustning - i et folkeretligt perspektiv' (DJØFs forlag)

 

Se også: FN's generalsekretærsudtalelse i anledningen af 70-året, 'No more Hiroshimas. No more Nagasakis'

 

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail [email protected]