Syrien og ansvaret for at beskytte

Tør vi give borgerne deres rettigheder

Norden i FNs Sikkerhedsråd

Nye beviser i mysteriet omkring Dag Hammarskjölds død

Annan fortryder, at han ikke reformerede Sikkerhedsrådet

Globale bæredygtighedsmål

Danmark bør ikke støtte Syrienaktion uden om FN

Efter 2015

International Havretsdomstol under FN skal afgøre færøsk tvist om fiskekvoter

Syrien åbner op for FNs våbeninspektører

Imens i den Centralafrikanske Republik

Israel bør modtage palæstinensiske flygtninge fra Syrien

ANALYSE FN i 2023

Ny rapport om the Responsibility to Protect offentliggjort

Samantha Powers er USAs nye FN-ambassadør i New York

Vi bør tage initiativ til en permanent FN-styrke

Almedalsugen er begyndt

FN mandat til at sende styrker til Mali

MY World

Danmark har lagt FN-styrker på is

Ny indsats mod global fattigdom

Verdens Miljødag sætter fokus på madspild med reklamekonkurrence

Fattigdommen skal udryddes inden 2030

International dag for fredsbevarende styrker

Anbefalinger til Danmark fra FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder

Rusland stemmer imod FN Resolution og støtter Assad i Syrien

Udviklingsminister udgiver ny bog

Danmark til eksamination ved FN

Rige lande fejler i globalt partnerskab

Fordi vi tror på et globalt ansvar

Positiv omlægning af dansk FN-støtte

FN-forbundets Repræsentantskab satte våbenhandelstraktat og Israel på dagsordenen

Ildsjæl i FN-forbundet fylder 70 år

En historisk traktat, der kan redde menneskeliv

Våbenhandelstraktaten blokeret – men kun for en stund

Gang i forhandlingerne – udsigt til en svag traktat?

Endnu en chance for våbenhandelstraktaten

Vil EU bidrage mere til fredsbevaring i fremtiden

Lancering af UNDPs Human Development Report 2013

Rejsebrev fra New York

Et løfte er et løfte

Det globale partnerskab halter bagud

Kofi Annan: FN er os

FN-menneskerettighedssucces under pres

FNs anerkendelse af Palæstina forpligter

Et stærkere civilsamfund

Brahimi: Der skal handles nu i Syrien

27. januar er Auschwitz-dag

Historier fra Mali

Danmark kan revitalisere FN

Hvad kan vi forvente på den politiske scene i 2013?

Ministre samles om menneskerettighederne i Geneve

Syrien: Krigsforbrydelser må ikke forblive ustraffede

Anerkend Vestsahara

Rapport om kemiske våben i Syrien fra FN

Bæredygtig udvikling på dagsordenen i New York

FNs 68. generalforsamling

FNs 68. Generalforsamling livestream

FNs klimapanel præsenterer ny rapport

Det er her, legitimiteten bor

FNsporet der blev væk for statsministeren

Et glimt af håb for den syriske civilbefolkning

Bæredygtig udvikling GA 2013

FN i succesfuldt samarbejde med ehvervsliv og civilsamfund

Danmark fængsler sex-slaver, mens bagmændene går fri

Hvem vogter vogterne?

Folket har en vigtig rolle i dansk udviklingsbistand

Danmark skal tilbage på FN sporet

Frihedsrettigheder – fortsat en vigtig global kamp

Et revitaliseret FN?

Sikkerhedsrådet fordømmer angreb mod FN missionen i DR Congo

FN brigaden MONUSCO gør en forskel i DR Congo

Repræsentantskabsmødet november 2013

Næsten halvdelen af alle syrere har brug for hjælp

USA mister sin stemmeret i UNESCO

Tyfonen Haiyan

COP19 er i fuld gang

Australien negligerer COP19

Fra voldtægtsoffer til lokalpolitiker: Emeraude fortæller om sit liv

Civilsamfundet udtrykker utilfredshed med COP19

"Vi kan ikke bare kigge væk"

De to parter i Syrien mødes til fredsforhandlinger i januar

Sikkerhedsrådet overvejer sanktioner mod den Centralafrikanske Republik

Danskernes tolerance overfor handicappede bliver mindre

En utrættelig kæmpe er død

10. december er FNs menneskerettighedsdag

Israel skal stoppe de ulovlige bosættelser

Ban Ki-moon opfordrer til beskyttelse af mennesker i 2014

Våbenhandelstraktaten blokeret – men kun for en stund

Dette er Maj Rørdam Nielsens tredje beretning om de igangværende forhandlinger i New York. Den første kan læses her, hvor du også kan finde bagrundsinformationer, og midtvejsberetningen finder du her. Mandag før påske var Maj i P1 Orientering og indslaget kan genhøres her.

Forhandlingerne om våbenhandelstraktaten sluttede Skærtorsdag. Traktaten skulle have været vedtaget med konsensus. I de allersidste dage af forhandlingskonferencen var der udsigt til, at dette mål var indenfor rækkevidde, og at udfaldet ville være anderledes end sidste sommer, hvor USA blokerede for vedtagelse af traktaten. Da den afgørende beslutning skulle tages Skærtorsdag kl. 21 dansk tid, valgte Iran, Nordkorea og Syrien at bryde konsensus og blokere for traktaten.

Blokeringen illustrerer, hvor stor en udfordring det er at skabe konsensus på våbenhandelsområdet, hvor lande har store kommercielle, sikkerhedsmæssige og strategiske interesser. At kræve konsensus betyder i praksis, at hvert land har et veto - noget, som skeptiske stater kan bruge til at udvande traktatteksten eller til decideret at blokere, som det altså blev gjort af Iran, Syrien og Nordkorea.

Det videre forløb bliver, at den tekst, man nåede frem til, bliver fremlagt for FNs Generalforsamling, hvor traktaten kan vedtages med 2/3-dels flertal. Afholdelsen af en flertalsafstemning har været undgået tidligere, fordi mange lande, særligt i Europa, ønskede at USA skulle bakke op om traktaten. USA har hidtil insisteret på, at forhandlingerne skulle foregå med konsensus. I går aftes efter blokaden erklærede USA dog, at man vil støtte en afstemning og stemme for traktaten ved en kommende afstemning. Det store flertal af lande, inklusiv Danmark, der talte efter blokaden, bakker ligeledes op om en afstemning. Afstemningen om traktaten kommer med al sandsynlighed til at foregå i den kommende uge.

Nogle styrker ved traktatteksten

Konferencen nåede meget tæt på en traktat, der virkede som et acceptabelt kompromis for de fleste stater. Den endelige traktattekst kom på bordet onsdag eftermiddag, og var på et par vigtige punkter væsentligt styrket i forhold til de forrige udkast:

Først og fremmest kan lande ikke længere omgå traktatens bestemmelser ved at indgå "forsvarssamarbejder" med andre lande. Lande kan ikke få lov at overføre våben, der bruges til grove krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser under dække af, at de har "kontraktlige forpligtelser" til at gennemføre handlen. Klausulen om den slags forsvarssamarbejder var af mange stater og civilsamfundsorganisationer blevet anset for at være det største "hul" i tidligere traktatudkast, fordi det kunne gøre, at lande kunne tiltræde traktaten og fuldstændig uhindret kunne fortsætte med uansvarlig våbenhandel. Men det "hul" er altså lukket nu.

Derudover er der kommet en væsentlig forbedring af én af traktatens kerneartikler, som omhandler et absolut forbud mod alle former for våbenoverførsler, der ville blive brugt til folkemord, forbrydelser mod menneskeheden, eller grove overtrædelser af Geneve-konventionerne. Mange progressive stater har slået til lyd for, at forbuddet også skulle dække en bredere kategori af krigsforbrydelser - særligt krigsforbrydelser begået mod civile, og krigsforbrydelser, der begås i ikke-internationale konflikter. Stridpunktet mellem staterne her har været, om der skulle referencer til de to tillægsprotokoller til Genevekonventionerne fra 1977, som nogle stater - bl.a. USA - ikke er tiltrådt. Selvom det havde været ideelt med sådan en reference, så er der nu lavet et kompromis, som ikke er dårligt: Det er nemlig nu forbudt at overføre våben, der bruges til angreb på civile og civile objekter.

En sidste væsentlig forbedring er, at det ser ud til at være realistisk, at man i fremtiden kan vedtage opdateringer og ændringer af traktaten. Ændringer kræver nu ikke længere konsensus blandt de tiltrådte stater som i tidligere udkast, men kun ¾-flertal. Det betyder, at det er mere realistisk at traktaten i fremtiden styrkes og fx kommer til at inkludere flere våbentyper. Der er dog begrænsninger på ændringerne: De første ændringer kan tidligst ske 6 år efter, at traktaten træder i kraft, hvilket nok først kommer til at ske om adskillige år fra nu.

Svagheder ved traktatteksten

Der er stadig en række svage punkter i den endelige traktattekst, som ikke er ændret siden tidligere udkast. En af de væsentligste svagheder er, at traktaten kun dækker en begrænset gruppe af våben - nemlig små og lette våben samt tanks, kampvogne, tungt artilleri, kampfly, kamphelikoptere, krigsskibe og missiler. Højteknologiske våben som droner og laservåben, samt en del eksplosiver som håndgranater og landminer, er ikke dækket af traktaten. Det er også en svaghed, at gaver, lån og udlejning ikke er eksplicit dækket af traktaten.

En anden svaghed er, at der ikke er noget absolut forbud imod at eksportere våben, som med stor sandsynlighed bruges til at begå grove menneskerettighedskrænkelser eller mindre grove krigsforbrydelser. Det generelle forbud kan nemlig tolkes sådan, at det kan balanceres op imod hensyn til, om våben kan "bidrage" til fred og sikkerhed.

Endelig er der ikke noget krav om, at stater skal offentliggøre deres årlige rapporter over, hvilke våbenoverførsler, de har været involveret i - og staternes rapporter kan desuden udelade "sensitiv" information. Det er beklageligt, fordi rapporterne er tænkt som dén kontrolmekanisme, der skal sikre, at staterne overholder deres forpligtelser.

Når det er sagt, så er det væsentligt, at traktatteksten i den endelige form stadig etablerer nogle meget klare normer for, hvornår stater må og ikke må handle med våben. Det er tvivlsomt, om teksten kan styrkes inden afstemningen i næste uge - dels på grund af den korte tidsramme, og dels fordi det er sandsynligt, at store eksportørlande som USA, Rusland og Kina vil trække deres støtte til traktaten, hvis der sker ændringer i teksten.

Til gengæld kan det store flertal af stater, der har ønsket en stærkere traktat, aktivt styrke traktaten gennem deres fortolkninger og implementering. Progressive fortolkninger kan være fx være, at "eksport" af våben også dækker  ikke-kommerciel eksport som gaver, lån og udlejning, og at hensynet til at undgå menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser altid vægter højere end hensynet til, om våben "bidrager" til fred og sikkerhed. Det kan have en betydelig effekt og blive normdannende, hvis mange stater laver sådanne offentlige erklæringer.

Med hensyn til implementeringen kan stater vælge at lade traktaten dække på flere våbentyper, end dem, der er nævnt i teksten - det er noget, som traktatteksten opfordrer til. Stater kan også selv vælge at gøre deres rapporter offentlige for at skabe større åbenhed og ansvarlighed. Svaghederne ved traktaten kan altså minimeres ved at lande kollektivt eller individuelt "går foran" med gode eksempler i deres fortolkning og implementering.

Alt i alt ser traktaten ud til at blive stærkere, end mange frygtede for blot få dage siden - hvis ellers det endelige traktatudkast bliver vedtaget i Generalforsamlingen i ugen efter påske. Det er ikke en ideel traktattekst, men det er et godt kompromis, som har et stort potentiale for at begrænse de værste af de overgreb, som den globale våbenhandel medfører.

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk