Syrien og ansvaret for at beskytte

Tør vi give borgerne deres rettigheder

Norden i FNs Sikkerhedsråd

Nye beviser i mysteriet omkring Dag Hammarskjölds død

Annan fortryder, at han ikke reformerede Sikkerhedsrådet

Globale bæredygtighedsmål

Danmark bør ikke støtte Syrienaktion uden om FN

Efter 2015

International Havretsdomstol under FN skal afgøre færøsk tvist om fiskekvoter

Syrien åbner op for FNs våbeninspektører

Imens i den Centralafrikanske Republik

Israel bør modtage palæstinensiske flygtninge fra Syrien

ANALYSE FN i 2023

Ny rapport om the Responsibility to Protect offentliggjort

Samantha Powers er USAs nye FN-ambassadør i New York

Vi bør tage initiativ til en permanent FN-styrke

Almedalsugen er begyndt

FN mandat til at sende styrker til Mali

MY World

Danmark har lagt FN-styrker på is

Ny indsats mod global fattigdom

Verdens Miljødag sætter fokus på madspild med reklamekonkurrence

Fattigdommen skal udryddes inden 2030

International dag for fredsbevarende styrker

Anbefalinger til Danmark fra FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder

Rusland stemmer imod FN Resolution og støtter Assad i Syrien

Udviklingsminister udgiver ny bog

Danmark til eksamination ved FN

Rige lande fejler i globalt partnerskab

Fordi vi tror på et globalt ansvar

Positiv omlægning af dansk FN-støtte

FN-forbundets Repræsentantskab satte våbenhandelstraktat og Israel på dagsordenen

Ildsjæl i FN-forbundet fylder 70 år

En historisk traktat, der kan redde menneskeliv

Våbenhandelstraktaten blokeret – men kun for en stund

Gang i forhandlingerne – udsigt til en svag traktat?

Endnu en chance for våbenhandelstraktaten

Vil EU bidrage mere til fredsbevaring i fremtiden

Lancering af UNDPs Human Development Report 2013

Rejsebrev fra New York

Et løfte er et løfte

Det globale partnerskab halter bagud

Kofi Annan: FN er os

FN-menneskerettighedssucces under pres

FNs anerkendelse af Palæstina forpligter

Et stærkere civilsamfund

Brahimi: Der skal handles nu i Syrien

27. januar er Auschwitz-dag

Historier fra Mali

Danmark kan revitalisere FN

Hvad kan vi forvente på den politiske scene i 2013?

Ministre samles om menneskerettighederne i Geneve

Syrien: Krigsforbrydelser må ikke forblive ustraffede

Anerkend Vestsahara

Rapport om kemiske våben i Syrien fra FN

Bæredygtig udvikling på dagsordenen i New York

FNs 68. generalforsamling

FNs 68. Generalforsamling livestream

FNs klimapanel præsenterer ny rapport

Det er her, legitimiteten bor

FNsporet der blev væk for statsministeren

Et glimt af håb for den syriske civilbefolkning

Bæredygtig udvikling GA 2013

FN i succesfuldt samarbejde med ehvervsliv og civilsamfund

Danmark fængsler sex-slaver, mens bagmændene går fri

Hvem vogter vogterne?

Folket har en vigtig rolle i dansk udviklingsbistand

Danmark skal tilbage på FN sporet

Frihedsrettigheder – fortsat en vigtig global kamp

Et revitaliseret FN?

Sikkerhedsrådet fordømmer angreb mod FN missionen i DR Congo

FN brigaden MONUSCO gør en forskel i DR Congo

Repræsentantskabsmødet november 2013

Næsten halvdelen af alle syrere har brug for hjælp

USA mister sin stemmeret i UNESCO

Tyfonen Haiyan

COP19 er i fuld gang

Australien negligerer COP19

Fra voldtægtsoffer til lokalpolitiker: Emeraude fortæller om sit liv

Civilsamfundet udtrykker utilfredshed med COP19

"Vi kan ikke bare kigge væk"

De to parter i Syrien mødes til fredsforhandlinger i januar

Sikkerhedsrådet overvejer sanktioner mod den Centralafrikanske Republik

Danskernes tolerance overfor handicappede bliver mindre

En utrættelig kæmpe er død

10. december er FNs menneskerettighedsdag

Israel skal stoppe de ulovlige bosættelser

Ban Ki-moon opfordrer til beskyttelse af mennesker i 2014

En historisk traktat, der kan redde menneskeliv

 

Af Maj Rørdam Nielsen

 

Efter 7 års forhandlinger vedtog et stort flertal af FN's medlemslande tirsdag aften den. april 2013 våbenhandelstraktaten. 154 lande stemte for traktaten og kun 3 lande - Syrien, Iran og Nordkorea - stemte imod. Dermed har verden fået en historisk aftale, der kræver, at lande tager humanitære hensyn, når de handler med konventionelle våben som tanks, kampfly og maskingeværer.

 

Traktaten blev vedtaget i form af dén tekst, som blev til i løbet af de to forrige ugers forhandlingskonference. Traktaten er et godt kompromis, der har potentiale til at gøre en stor forskel for at redde menneskeliv over hele verden. Selvom traktaten er ikke perfekt, så sætter den stærke normer for, at lande ikke må eksportere våben, hvor der er stor risiko for, at de bruges til menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser. Når der er tale om folkedrab og de groveste krigsforbrydelser, gælder der et absolut forbud imod at deltage i våbenhandel - både for eksporterende stater, importørstater, mæglerstater og stater, som våben overføres fysisk igennem.

>> Find traktaten her

 

Det skal bemærkes, at selvom kun 3 lande stemte imod traktaten, så undlod 23 lande at stemme. Det gjaldt blandt andet to af verdens største våbeneksportører, Rusland og Kina. Rusland begrundede sin stillingtagen med, at man var bange for at traktatens humanitære kriterier kunne "misbruges politisk" - og Kina sagde, at man ikke mente, at en traktat ville blive effektivt implementeret, hvis den ikke var vedtaget med konsensus. Verdens største våbeneksportør, USA, som hidtil har insisteret på konsensus, ændrede holdning efter forhandlingskonferencen sidste uge. USA godtog at traktaten blev sendt til afstemning og stemte dér for traktaten.

 

SE OGSÅ >> Våbenhandelstraktaten blokeret - men kun for en stund
>> Endnu en chance for våbenhandelstraktaten

 

Selvom det endnu ikke er sikkert hvilke lande, der ender med at tiltræde traktaten, så har landene sendt stærke signaler ved at stemme. Det kan altså formodes, at nogle store våbeneksportører ikke tiltræder traktaten, og det kan give udfordringer. Traktatens bestemmelser om absolutte forbud kan blive meget vigtige for at sikre, at traktaten rent faktisk får en effekt - fordi det ikke kun er eksportører, men også andre lande med roller i våbenhandlen, der bliver forpligtet af traktaten.

 

En god implementering kan styrke traktaten

Traktaten kunne have været stærkere, hvis den også havde omfattet eksplosiver såsom håndgranater, og visse nyere våbentyper såsom droner. Den kunne også have været klarere omkring de situationer, hvor der bør være absolut forbud mod våbenhandel, og omkring staternes rapporteringer af deres våbenhandel. Men som mange stater udtrykte det i FN's Generalforsamling tirsdag, så er traktaten både "en milepæl" og "et afgørende første skridt" mod at sætte nye internationale standarder for våbenhandlen.

 

Traktatens potentielt meget store effekt er afhængig af, hvordan den bliver implementeret. For at traktaten skal kunne leve op til sit formål om at redde menneskeliv, så er det vigtigt, at stater i deres fortolkning er tro mod formålserklæringen om at "reducere menneskelig lidelse". Det betyder blandt andet, at stater kan lade traktaten finde anvendelse på alle konventionelle våben udover de kategorier, der er eksplicit nævnt - noget som traktatteksten opfordrer til. Det betyder også, at stater bør opfatte eksport som også omfattende dækker gaver, lån og udlejning af våben.

 

Et stridspunkt i forhandlingerne har været, at traktaten forpligter stater til ikke at overføre våben, når der er en "overvejende" (engelsk: overriding) risiko for, at våbnene bruges til krigsforbrydelser og grove menneskerettighedskrænkelser. Ordvalget er tvetydigt, fordi det kan tolkes som om, at stater kan balancere hensynet til menneskerettigheder mod et hensyn til om våbnene kan "bidrage til fred og sikkerhed", som traktaten siger. Her kan lande igen sørge for at fortolkningen bliver klar, så hensynet til at undgå grove menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser altid overtrumfer andre hensyn. "Fred og sikkerhed" er nemlig modsat de andre hensyn ikke defineret i international ret og ville ellers kunne bruges som en gummiparagraf.

 

Et sidste vigtigt punkt, hvor lande som Danmark kan gå foran, er ved at sørge for, at de obligatoriske nationale rapporter om våbenoverførsler bliver uddybende og offentligt tilgængelige. Rapporterne er grundpillen i traktatens kontrolsystem, som skal sikre, at lande overholder deres forpligtelser.

 

Lande som Schweiz, New Zealand, Norge, Liechtenstein og Irland erklærede allerede tirsdag aften efter afstemningen i Generalforsamlingen, at de vil sørge for at fortolke og implementere traktaten stærkest muligt efter de ovenstående principper. Danmark har både nationalt og internationalt meldt ud, at man arbejder for en stærk traktat, og har blandt andet taget initiativer til at regulere våbentransport og yde finansiel hjælp til udviklingslandes implementering af traktaten. En stærk national implementering af traktaten vil være helt i tråd med dette.

 

Langsigtet styrkelse af traktaten

På det langsigtede plan er det muligt at styrke traktaten formelt gennem den reviewprocess, der er indbygget i traktaten. I princippet kan alle dele at traktaten ændres her. Mange lande udtrykte efter afstemningen tirsdag, at reviewprocessen var særligt vigtig for at få våbenhandelstraktaten tilpasset nye teknologiske udviklinger af våben. EU-landene talte i en fælles udtalelse om, hvor nødvendigt det var med sådan en løbende "fremtidssikring" af traktaten.

 

Men der går noget tid, før denne "fremtidssikring" kan gå i gang, så fx en våbentype som droner en dag kan inkluderes i traktaten. Først skal traktaten træde i kraft - og dernæst kan der tidligst foretages en formel revision af traktaten 6 år senere. Traktaten bliver åbnet for underskrifter til juni, og vil træde i kraft, når den er blevet ratificeret af 50 lande. Realistisk set kan der godt gå nogle år, før det sker, da mange lande har langsommelige procedurer for ratifikation.

 

SE OGSÅ >> FN-forbundets pressemeddelelse

 

Vi har fået en traktat, som er historisk, fordi den bærer så meget håb med sig om at mindske de menneskelige omkostninger ved våbenhandelen. Den er ikke perfekt, men den har et stort potentiale. Nu er opgaven at sikre, at traktaten får den størst mulige effekt ude i "den virkelige verden". Som en stor gruppe lande, inklusiv Danmark, sagde i et fælles statement tirsdag aften: "Det hårde arbejde starter nu." Det er i implementeringen, at nøglen til en effektiv traktat ligger.

 

Maj Rørdam Nielsen er aktiv i FN-forbundets Fred og Konfliktløsningsudvalg og medlem af FN-forbundets Repræsentantskab

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail [email protected]