 |
|
 |
Rio+20 er startet!
Tirsdag blev den endelige tekst, som verdens statsledere skal underskrive på fredag, fremlagt. Desværre blev det ikke til en visionær plan for Verdens fremtid. Men der er elementer at bygge videre på. Danske NGO'er i Rio kommenterede teksten, mens danske ministre deltog i en mængde møder.

UN Photo/ Maria Elisa Franco
RIO, DAG 9:
Statsministeren deltog torsdag i rundbordssamtale med andre
statsledere, hvor hun bl.a. meddelte, at Danmark vil bidrage med
DKK 100 mio. til "bæredygtig energi til alle"-projekter. Samtidig
lancerede Danmark sammen med Brasilien, Frankrig og Sydafrika
"paragraf 47's venner", der refererer til den paragraf i
beslutningsdokumentet, der handler om virksomhedernes
bæredygtighedsrapporter. Dertil er Danmark gået sammen med Sverige,
Norge, Storbritannien og Luxembourg i "g07"-gruppen - gruppen af lande, der lever op
til målsætningen om 0,7% af BNI i bistand.
Fredag taler Statsministeren til alle konferencens deltagere
omkring kl. 11 Rio-tid (kl. 16 i Danmark). Du kan se med
her.
RIO, DAG 8:
Se live-tv
fra konferencen mellem kl. 15 og 23.
Danske NGO'er: Dybt skuffende aftale på Rio+20 - Helle
Thorning må følge op
Danske NGO'er, der deltager i Rio+20 konfencen om bæredygtig
udvikling i Brasilien, er dybt skuffede over den aftale, der kom ud
af topmødet mandag.
"Aftalen er langt fra det, der er nødvendig. Den er fyldt med
fine ord og uforpligtende snak, men meget lidt konkret handling",
udtaler Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen af
danske udviklings- og miljø-organisationer. "Verdens lande har
ganske simpelt ikke vist den nødvendige politiske vilje til at løse
de miljø- og udviklingsproblemer, vi står over for på globalt
plan".
Et af de områder hvor der ikke er kommet tilstrækkelige
beslutninger, er på landbrug og fødevaresikkerhed. "Rio+20 er en
enestående mulighed for at sætte gang i omlægningen til et
bæredygtigt landbrug, som kan brødføde den sultne milliard og sikre
småbønder og kvinder deres ret til mad", siger Kirsten Hjørnholm
Sørensen, Mellemfolkeligt Samvirke. "Men topmødet har på det
groveste overset den syvendedel af verdens befolkning, som hver dag
går sultne i seng, ved ikke at sætte mere konkrete mål på
området".
Det er heller ikke lykkedes at sætte nye mål for hvornår, en
bæredygtig udnyttelse af verdens skove, ferskvands- og havområder
skal være nået. Skovene har været voldsomt underprioriteret i
forhandlingerne på trods af, at de udgør livsgrundlag for op mod
1,6 mia. overvejende fattige mennesker og er afgørende for klodens
biologiske mangfoldighed og klima.
"Der kommer intet nyt fra Rio+20 topmødet, som vil stoppe
den globale rydning af skovene", siger Nanna Brendholdt Thomsen,
fra organisationen Verdens Skove. ''Ikke engang et mål for hvornår
fældningen af vigtige skovområder skal være stoppet, han man kunnet
blive enige om''.
Der var på forhånd håb om, at topmødet ville beslutte at udfase
den omfattende statsstøtte til fossile energikilder som kul og
olie, der ødelægger klodens klima. Men den endelige tekst er meget
svag. "Det er dybt problematisk, at verdens ledere ikke griber
muligheden for at gøre noget ved kernen til mange af vores
klimamæssige problemer'', siger Marianne Werth, WWF
Verdensnaturfonden. "Det vil være en ubestridt win-win situation
for miljøet og økonomien at udfase denne statsstøtte og i stedet
bruge de mange penge til vedvarende energiløsninger".
De danske NGO'er ser også positive elementer fra topmødet,
herunder beslutningen om at igangsatte en proces frem mod globale
bæredygtighedsmål. "Vi er glade for beslutningen om at udvikle
globale bæredygtighedsmål. Her bliver det blandt andet afgørende,
at holde de rige landes regeringer fast på, at ændre deres egne
ubæredygtige politikker, der har negative konsekvenser for verdens
fattigste", siger Torleif Jonasson fra FN-forbundet.
Selv om topmøde-teksten nu ser ud til at være besluttet, mener
de danske NGO'er, at Danmark må fortsætte presset for konkrete
resultater på topmødet. "De næste dage deltager mere end 100
statsledere, herunder Helle Thorning-Schmidt i topmødet. Det er en
kolossal politisk beslutningskraft", siger Troels Dam Christensen.
"Danmark og den danske statsminister må her gå forrest for at skabe
nye alliancer og konkrete resultater for bæredygtig udvikling ud
over den utilstrækkelige topmødeaftale".
RIO, DAG 7:
Tirsdag middag blev den forhandlede tekst fremlagt som værende
vedtaget. Statslederne ved derfor, når de ankommer onsdag, på
hvilket grundlag de deltager. Desværre blev det ikke til en
visionær plan for Verdens fremtid. Trods tekstens svage punkter, så
kan landene efterfølgende bruge holdepunkterne progressivt - og det
er civilsamfundets opgave, at fortsætte presset på deres
regeringer. Teksten sikrer civilsamfundets rolle i de fremtidige
bæredygtighedsforhandlinger, der skal bygge på de positive
procedurer i CSD, FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling, og der
er også formuleringer, der kan styrke deres status. Civilsamfundet
tabte ikke kampen for retten til at være tilstede, når der træffes
afgørelser for Verdens fremtid. Den ret skal bruges aktivt fra i
morgen, til at udnytte de muligheder, der ligger i slutdokumentet -
og kæmpe imod de forringelser, der blev vedtaget. Desværre er der
nemlig også katastrofer, f.eks. i fht. de reproduktive rettigheder,
hvor det er vigtigt at lægge vægt på bedre, tidligere beslutninger
- og markere, at denne konference ikke har mandat til at rulle
andre processers landvindinger tilbage.
> FIND TEKSTEN HER
RIO, DAG 6:
Søndag kørte institutions-diskussionen hele dagen, om aftenen så
intenst, at NGO'erne blev smidt ud af lokalet. Alligevel nåede man
ikke det hele igennem, hvorfor mandagen startede med fortsatte
forhandlinger på delegationslederniveau, der først sluttede ved
14-tiden. Herefter blev den brede forhandlingskreds orienteret om
resultatet, herunder en meget blød formulering i fht. de fremtidige
generationer. EU er ikke tilfredse med resultatet og vil tage
spørgsmålet om FN's Miljøprogram, UNEP, og organisationens fremtid
op på statslederniveau. I det hele taget har ankomsten af
adskillige danske ministre betydet, at EU ikke er til sinds at
opgive nøglepositioner foreløbig. Brasilien havde ellers regnet med
at kunne tromle en kompromistekst igennem til fremlæggelse i dag. I
stedet forhandles fortsat sent mandag aften.
RIO, DAG 5:
Mens forhandlerne gik kritisk igang med at diskutere den
fremsatte brasilianske kompromistekst, fortsatte de folkelige
aktiviteter i Flamengo Park. Samtidig er de danske ministre
beyndt at ankomme, til yderligere at støtte de hårdtarbejdende
forhandlere fra Danmark. Da mødet sluttede sent søndag, blev det
besluttet, at de udestående spørgsmål i fht. institutioner, skal
tages op på delegationsledelsesniveau mandag -- det drejer sig
bl.a. om Ombudsperson for Fremtidige Generationer.
> SE KORT VIDEODAGBOG FRA RIO, DAG 5
> LÆS INTERNATIONALT SAMMENDRAG FRA DAGENS
FORHANDLINGER HER
> Dertil har Niels Johan
Juhl-Nielsen fra FN-forbundets bestyrelse oprettet en blog på Omstilling Danmarks hjemmeside.
RIO, DAG 4:
Danske NGO'er: Danske ministre må kaste alle kræfter ind
for at redde Rio+20 topmødet om bæredygtig udvikling
Danske NGO'er, der deltager i Rio+20 topmødet om bæredygtig
udvikling i Brasilien, er dybt bekymrede for, hvad der kommer ud af
topmødet. De første dages forhandlinger er overstået, og Brasilien
fremlagde lørdag deres forslag til en beslutningstekst fra
topmødet. Men den er langt fra ambitiøs nok, mener de danske
NGO'er.
"Forslaget til en beslutningstekst her fra topmødet er helt
utilstrækkelig", udtaler Troels Dam Christensen, koordinator for
92-gruppen af danske udviklings- og miljø-organisationer. "Teksten
er næsten blottet for konkrete tiltag og forpligtelser for landene.
Det er nu afgørende, at de ansvarlige politikere - herunder de fem
danske ministre der deltager - kaster alt ind i kampen og sikrer et
mere ambitiøst resultat".

UN Photo/ Maria Elisa Franco
De danske NGO'er peger på en række områder, hvor udkastet til
beslutningsteksten går i den forkerte retning. To af topmødets
store knaster - men samtidig også to af de vigtigste resultater man
havde håbet på - er de såkaldte globale bæredygtighedsmål og
finansieringen til at føre både dem, og alt det andet man vedtager
i Rio, ud i livet.
Colombia har ført an i diskussionen om at lave et sæt universelt
gældende mål, som forpligter især de rige lande til at føre mere
bæredygtige politikker. Men u-landene har ikke ønsket at forpligte
sig, så længe pengene til at handle ikke er i hus. De
industrialiserede lande har derimod klart sagt, at der ikke kommer
nye penge på bordet.
"Brasilien sender både bæredygtighedsmål og finansiering i
syltekrukken fordi nord og syd ikke kan blive enige. De har -
som frygtet - ikke udvist politisk mod til at foreslå det, verden
har brug for, men er gået direkte til det uambitiøse kompromis.
Hvad skal vi så forhandle om de næste par dage?", siger Kirsten
Hjørnholm Sørensen fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Også i forhold til klima og energi er der langt fra, hvad der
forslås i teksten, til det der er brug for. "Det var forventet, at
topmødet skulle tage beslutning om at stoppe den omfattende
statsstøtte til fossile energikilder som kul og olie, der truer
vores klima. Den nuværende tekst nævner problemet, men absolut
intet om hvornår og hvordan det skal ske", udtaler Marianne Werth
fra WWF Verdensnaturfonden.
På energi er der tilsvarende problemer: "Det er glædeligt, at
det foreslås, at verdens lande støtter adgang til bæredygtig energi
for de 1,4 milliarder, der mangler det i dag. Men der er ingen
tidsplan. Hvis Rio+20 virkelig skal tage fat på dette
fattigdomsproblem, skal der sættes en deadline. Senest 2030 bør
alle have adgang til et minimum af ren, bæredygtig energi", siger
Gunnar Boye Olesen fra organisationen VedvarendeEnergi.
De danske NGO'er frygter også for civilsamfundets involvering i
den fremtidige internationale proces for bæredygtig udvikling, for
nogle af de løsninger, der nu diskuteres, vil begrænse
civilsamfundets adgang til FN-forhandlingerne.

"Det er helt uacceptabelt, at det forslag der er på bordet, kan
resultere i, at civilsamfundet får dårligere mulighed for at indgå
i processen for at skabe en global bæredygtig fremtid", siger
Torleif Jonasson, generalsekretær i FN-forbundet.
Danmark har som nuværende EU-formandskab en nøglerolle i
forbindelse med topmødet, og hele fem ministre deltager i topmødet
de kommende dage, nemlig miljø-, udviklings-, klima og energi- samt
udenrigsministeren. Statsminister Helle Thorning-Schmidt vil lede
EU under højniveaudelen af topmødet 20-22. juni. Men de
brasilianske værter planlægger at have beslutningsteksten fra
topmødet færdig senest den 19. juni, d.v.s. før højniveaudelen. Der
er derfor kun meget kort tid tilbage til at påvirke det endelige
resultat, og de danske NGO'er opfordrer de danske ministre til, at
gøre alt hvad de kan de kommende dage for at forbedre
resultatet.
RIO, DAG 3:
Torsdag aften besluttede institutionsgruppen at kun forhandle
funktioner, ikke form, for eventuelle, nye institutioner på miljø
hhv. bæredygtighedsområdet. Det skal være op til brasilianerne
og/eller statslederne, at finde den endelige form. Fredag gik man
ombord i UNEP's fremtid, og det største der syntes generel enighed
om, var at miljøinstitutionen skal have universelt medlemskab.
En vigtig paragraf i institutionsafsnittet vedr. styrket rolle
til civilsamfundet havde undervejs mødt modstand fra G77.
Arbejdsgruppens formand fremlagde derfor en kompromistekst, der
stort set var en gentagelse af en vedtagelse for 10 år siden i
Johannesburg, i forbindelse med FN's Verdenstopmøde om Bæredygtig
Udvikling. Selv det ville G77 ikke gå med til. Derefter gik
spørgsmålet om overvågning også i hårdknude. EU stillede sig
uforstående overfor, at G77 heller ikke ville inkludere det
tidligere benyttede begreb. To centrale forhandlinger var derfor
reelt brudt sammen, hvorfor de nu er overdraget til de brasilianske
værter, der i løbet af weekenden skal finde en løsning.
RIO, DAG 2:
Hvis onsdagen var opvarmningen, så blev torsdagen hed i
institutionsgruppen. Blandt det mindre hede, men vigtige, var
hvorvidt et nyt organ for bæredygtighed skal kunne monitorere
opfølgning eller ej - på den ene side var EU, der forsøgte at
fremme forslaget, mod først og fremmest G77.
Det rigtig hede angik civilsamfundets fremtidige rolle i det
globale bæredygtighedsarbejde. En stor del af forhandlingerne kom
direkte eller indirekte til at handle om, hvorvidt vi har ret til
at være til stede og kunne bidrage, før, under og efter
forhandlingerne. EU fremlagde forslag til vil videreudvikle og
styrke hvad vi har opnået ind til videre, mod G77, der helst ser
civilsamfundet forsvinde.
På den ene side er det måske overraskende, at G77 holder så
benhårdt på, at ikke at give nogen indrømmelser til civilsamfundet,
på baggrund af f.eks. "Det Arabiske Forår". På den anden side er
det nok ikke så overraskende alligevel: nogen landes statsledere er
jo rædselsslagne ved tanken om at tillade, at nogen kan få lov til
at have afvigende holdninger. Det synes som om, at de diktatorer,
der har mest at miste, holder resten af G77 som gidsel.
Der er noget fundamentalt på spil her, som er altafgørende for
at sikre oplyste og effektive globale beslutninger. Nogen bør
fortælle konferencens værter, at hvis G77's holdning sejrer, vil
overskriften blive "The legacy of Rio 2012: Deletion of the People
from Agenda 21" -- Rio+20's eftermæle: Folket blev slettet fra
Agenda 21.
> SE KORT "VIDEODAGBOG FRA RIO, DAG 2"

FOLKEMØDET:
Torsdag den 14. juni havde FN-forbundet indkaldt til Bornholms
eget Rio+20, hvor deltagerne, der talte repræsentanter fra Radikal
Ungdom, Liberal Alliances Ungdom og SFU, for alvor fik lov at prøve
kræfter med de klima- og bæredygtighedsspørgsmål, der er på bordet
ved 'de rigtige' forhandlinger i Rio.
Og selvom forhandlingerne fandt sted fra stolerækkerne i
Folkeoplysningens rød- og hvidstribede telt, og skulle konkurrere
med snak fra teltpladsen, gratis fadøl og spontane udbrud i sang
(muligvis ansporet af de selvsamme fadøl), gik der ikke mange
minutter, før deltagerne fuldt ud havde levet sig ind i deres
roller som diplomater, der skulle sikre deres land det bedst mulige
resultat - for deres egen og for vores allesammens fremtid.
Senere på aftenen blev resolutionen vidergivet via direkte
videolink til de delegerede, der er i Rio, som lovede at tage
resolutionen med til forhandlingsbordet.

RIO, DAG 1:
Danske NGO'er er også tilstede i Rio, og gennem samarbejdet i
92-gruppen dækker vi alle de tilgængelige officielle forhandlinger.
FN-forbundet har påtaget sig at særligt følge
institutions-diskussionerne.
Spørgsmålet om institutioner er vigtigt, trods sit
bureaukratiske image. Uden institutioner er der ikke nogen form
fast ramme for fælles global opfølgning på Rio+20. Diskussionerne
om institutionskapitlet startede onsdag på baggrund af uenighed om
trefjerdedele af kapitlet, og man fortsatte fra hvor man var nået
til i New York for knap to uger siden. I løbet af onsdagen blev
forskellige mindre udeståender løst, men dagen lignede mere end
opvarmningsøvelse, for ingen af de rigtig varme kartofler blev
taget op, som f.eks. spørgsmålet om et bæredygtighedsråd.
Dog var det påfaldende, at tekst om noget så oplagt som at
FN-systemet også skal agere bæredygtigt, druknede i forslag og
modforslag der skjulte selve pointen. Påfaldende var det også, at
G77 absolut ikke ville velkomne, at FN's "Delivering as One" skulle
udsættes for uafhængig evaluering.
En ting der synes at dæmre for civilsamfundet ude i kulissen er,
at en ECOSOC-baseret løsning sandsynligvis vil betyde et farvel til
de sidste 20 års mange resultater mht. adgang for og inddragelse af
civilsamfundet i forhandlingerne. ECOSOC-formaliteterne er langt
mere restriktive, og helt ude af takt med nutidens virkelighed: den
nødvendige inddragelse af alle aktører i alle faser, fra
dagordensfastsættelse til implementering.
> Følg forhandlingerne på den officielle
hjemmeside.
> SE KORT "VIDEODAGBOG FRA RIO, DAG 1"
BAGGRUND, status ved mødets start:
Af den nuværende forhandlingstekst er der enighed om 70
paragraffer, og uenighed om 259. De største lande sender
forhandlere i hundredvis, Kina har f.eks. 1.400 personer på deres
officielle delegation. Af de 50.000 tilmeldte deltagere kommer knap
19.000 fra 1.400 civilsamfundsorganisationer, de fleste
repræsenterer befolkninger i Syd. Dertil er der mængder af
aktiviteter udenfor det officielle forhandlingscenter, Riocentro.
Som for 20 år siden mødes græsrødder i Flamengo Park for at deltage
i hundredvis af diskussioner og mobilisere til "Day of Global
Action" den 20. juni.
|
 |
UN Photo/Michos Tzovaras

|
 |