Rio+20 er startet!

Tirsdag blev den endelige tekst, som verdens statsledere skal underskrive på fredag, fremlagt. Desværre blev det ikke til en visionær plan for Verdens fremtid. Men der er elementer at bygge videre på. Danske NGO'er i Rio kommenterede teksten, mens danske ministre deltog i en mængde møder.

UN Photo/ Maria Elisa Franco

RIO, DAG 9:

Statsministeren deltog torsdag i rundbordssamtale med andre statsledere, hvor hun bl.a. meddelte, at Danmark vil bidrage med DKK 100 mio. til "bæredygtig energi til alle"-projekter. Samtidig lancerede Danmark sammen med Brasilien, Frankrig og Sydafrika "paragraf 47's venner", der refererer til den paragraf i beslutningsdokumentet, der handler om virksomhedernes bæredygtighedsrapporter. Dertil er Danmark gået sammen med Sverige, Norge, Storbritannien og Luxembourg i "g07"-gruppen - gruppen af lande, der lever op til målsætningen om 0,7% af BNI i bistand.

Fredag taler Statsministeren til alle konferencens deltagere omkring kl. 11 Rio-tid (kl. 16 i Danmark). Du kan se med her.

RIO, DAG 8:

Se live-tv fra konferencen mellem kl. 15 og 23.

Danske NGO'er: Dybt skuffende aftale på Rio+20 - Helle Thorning må følge op

Danske NGO'er, der deltager i Rio+20 konfencen om bæredygtig udvikling i Brasilien, er dybt skuffede over den aftale, der kom ud af topmødet mandag.

"Aftalen er langt fra det, der er nødvendig. Den er fyldt med fine ord og uforpligtende snak, men meget lidt konkret handling", udtaler Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen af danske udviklings- og miljø-organisationer. "Verdens lande har ganske simpelt ikke vist den nødvendige politiske vilje til at løse de miljø- og udviklingsproblemer, vi står over for på globalt plan".

Et af de områder hvor der ikke er kommet tilstrækkelige beslutninger, er på landbrug og fødevaresikkerhed. "Rio+20 er en enestående mulighed for at sætte gang i omlægningen til et bæredygtigt landbrug, som kan brødføde den sultne milliard og sikre småbønder og kvinder deres ret til mad", siger Kirsten Hjørnholm Sørensen, Mellemfolkeligt Samvirke. "Men topmødet har på det groveste overset den syvendedel af verdens befolkning, som hver dag går sultne i seng, ved ikke at sætte mere konkrete mål på området".

Det er heller ikke lykkedes at sætte nye mål for hvornår, en bæredygtig udnyttelse af verdens skove, ferskvands- og havområder skal være nået. Skovene har været voldsomt underprioriteret i forhandlingerne på trods af, at de udgør livsgrundlag for op mod 1,6 mia. overvejende fattige mennesker og er afgørende for klodens biologiske mangfoldighed og klima.  

 "Der kommer intet nyt fra Rio+20 topmødet, som vil stoppe den globale rydning af skovene", siger Nanna Brendholdt Thomsen, fra organisationen Verdens Skove. ''Ikke engang et mål for hvornår fældningen af vigtige skovområder skal være stoppet, han man kunnet blive enige om''.

Der var på forhånd håb om, at topmødet ville beslutte at udfase den omfattende statsstøtte til fossile energikilder som kul og olie, der ødelægger klodens klima. Men den endelige tekst er meget svag. "Det er dybt problematisk, at verdens ledere ikke griber muligheden for at gøre noget ved kernen til mange af vores klimamæssige problemer'', siger Marianne Werth, WWF Verdensnaturfonden. "Det vil være en ubestridt win-win situation for miljøet og økonomien at udfase denne statsstøtte og i stedet bruge de mange penge til vedvarende energiløsninger".

De danske NGO'er ser også positive elementer fra topmødet, herunder beslutningen om at igangsatte en proces frem mod globale bæredygtighedsmål. "Vi er glade for beslutningen om at udvikle globale bæredygtighedsmål. Her bliver det blandt andet afgørende, at holde de rige landes regeringer fast på, at ændre deres egne ubæredygtige politikker, der har negative konsekvenser for verdens fattigste", siger Torleif Jonasson fra FN-forbundet. 

Selv om topmøde-teksten nu ser ud til at være besluttet, mener de danske NGO'er, at Danmark må fortsætte presset for konkrete resultater på topmødet. "De næste dage deltager mere end 100 statsledere, herunder Helle Thorning-Schmidt i topmødet. Det er en kolossal politisk beslutningskraft", siger Troels Dam Christensen. "Danmark og den danske statsminister må her gå forrest for at skabe nye alliancer og konkrete resultater for bæredygtig udvikling ud over den utilstrækkelige topmødeaftale". 

RIO, DAG 7:

Tirsdag middag blev den forhandlede tekst fremlagt som værende vedtaget. Statslederne ved derfor, når de ankommer onsdag, på hvilket grundlag de deltager. Desværre blev det ikke til en visionær plan for Verdens fremtid. Trods tekstens svage punkter, så kan landene efterfølgende bruge holdepunkterne progressivt - og det er civilsamfundets opgave, at fortsætte presset på deres regeringer. Teksten sikrer civilsamfundets rolle i de fremtidige bæredygtighedsforhandlinger, der skal bygge på de positive procedurer i CSD, FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling, og der er også formuleringer, der kan styrke deres status. Civilsamfundet tabte ikke kampen for retten til at være tilstede, når der træffes afgørelser for Verdens fremtid. Den ret skal bruges aktivt fra i morgen, til at udnytte de muligheder, der ligger i slutdokumentet - og kæmpe imod de forringelser, der blev vedtaget. Desværre er der nemlig også katastrofer, f.eks. i fht. de reproduktive rettigheder, hvor det er vigtigt at lægge vægt på bedre, tidligere beslutninger - og markere, at denne konference ikke har mandat til at rulle andre processers landvindinger tilbage.

> FIND TEKSTEN HER

RIO, DAG 6:

Søndag kørte institutions-diskussionen hele dagen, om aftenen så intenst, at NGO'erne blev smidt ud af lokalet. Alligevel nåede man ikke det hele igennem, hvorfor mandagen startede med fortsatte forhandlinger på delegationslederniveau, der først sluttede ved 14-tiden. Herefter blev den brede forhandlingskreds orienteret om resultatet, herunder en meget blød formulering i fht. de fremtidige generationer. EU er ikke tilfredse med resultatet og vil tage spørgsmålet om FN's Miljøprogram, UNEP, og organisationens fremtid op på statslederniveau. I det hele taget har ankomsten af adskillige danske ministre betydet, at EU ikke er til sinds at opgive nøglepositioner foreløbig. Brasilien havde ellers regnet med at kunne tromle en kompromistekst igennem til fremlæggelse i dag. I stedet forhandles fortsat sent mandag aften.

RIO, DAG 5:

Mens forhandlerne gik kritisk igang med at diskutere den fremsatte brasilianske kompromistekst, fortsatte de folkelige aktiviteter i Flamengo Park. Samtidig er de danske ministre beyndt at ankomme, til yderligere at støtte de hårdtarbejdende forhandlere fra Danmark. Da mødet sluttede sent søndag, blev det besluttet, at de udestående spørgsmål i fht. institutioner, skal tages op på delegationsledelsesniveau mandag -- det drejer sig bl.a. om Ombudsperson for Fremtidige Generationer.

>  SE KORT VIDEODAGBOG FRA RIO, DAG 5

>  LÆS INTERNATIONALT SAMMENDRAG FRA DAGENS FORHANDLINGER HER

>  Dertil har Niels Johan Juhl-Nielsen fra FN-forbundets bestyrelse oprettet en blog på Omstilling Danmarks hjemmeside.

RIO, DAG 4:

Danske NGO'er: Danske ministre må kaste alle kræfter ind for at redde Rio+20 topmødet om bæredygtig udvikling

Danske NGO'er, der deltager i Rio+20 topmødet om bæredygtig udvikling i Brasilien, er dybt bekymrede for, hvad der kommer ud af topmødet. De første dages forhandlinger er overstået, og Brasilien fremlagde lørdag deres forslag til en beslutningstekst fra topmødet. Men den er langt fra ambitiøs nok, mener de danske NGO'er.

"Forslaget til en beslutningstekst her fra topmødet er helt utilstrækkelig", udtaler Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen af danske udviklings- og miljø-organisationer. "Teksten er næsten blottet for konkrete tiltag og forpligtelser for landene. Det er nu afgørende, at de ansvarlige politikere - herunder de fem danske ministre der deltager - kaster alt ind i kampen og sikrer et mere ambitiøst resultat".

UN Photo/ Maria Elisa Franco


De danske NGO'er peger på en række områder, hvor udkastet til beslutningsteksten går i den forkerte retning. To af topmødets store knaster - men samtidig også to af de vigtigste resultater man havde håbet på - er de såkaldte globale bæredygtighedsmål og finansieringen til at føre både dem, og alt det andet man vedtager i Rio, ud i livet.

Colombia har ført an i diskussionen om at lave et sæt universelt gældende mål, som forpligter især de rige lande til at føre mere bæredygtige politikker. Men u-landene har ikke ønsket at forpligte sig, så længe pengene til at handle ikke er i hus.  De industrialiserede lande har derimod klart sagt, at der ikke kommer nye penge på bordet.

"Brasilien sender både bæredygtighedsmål og finansiering i syltekrukken fordi nord og syd ikke kan blive enige.  De har - som frygtet - ikke udvist politisk mod til at foreslå det, verden har brug for, men er gået direkte til det uambitiøse kompromis. Hvad skal vi så forhandle om de næste par dage?", siger Kirsten Hjørnholm Sørensen fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Også i forhold til klima og energi er der langt fra, hvad der forslås i teksten, til det der er brug for. "Det var forventet, at topmødet skulle tage beslutning om at stoppe den omfattende statsstøtte til fossile energikilder som kul og olie, der truer vores klima. Den nuværende tekst nævner problemet, men absolut intet om hvornår og hvordan det skal ske", udtaler Marianne Werth fra WWF Verdensnaturfonden.

På energi er der tilsvarende problemer: "Det er glædeligt, at det foreslås, at verdens lande støtter adgang til bæredygtig energi for de 1,4 milliarder, der mangler det i dag. Men der er ingen tidsplan. Hvis Rio+20 virkelig skal tage fat på dette fattigdomsproblem, skal der sættes en deadline. Senest 2030 bør alle have adgang til et minimum af ren, bæredygtig energi", siger Gunnar Boye Olesen fra organisationen VedvarendeEnergi.

De danske NGO'er frygter også for civilsamfundets involvering i den fremtidige internationale proces for bæredygtig udvikling, for nogle af de løsninger, der nu diskuteres, vil begrænse civilsamfundets adgang til FN-forhandlingerne.

"Det er helt uacceptabelt, at det forslag der er på bordet, kan resultere i, at civilsamfundet får dårligere mulighed for at indgå i processen for at skabe en global bæredygtig fremtid", siger Torleif Jonasson, generalsekretær i FN-forbundet. 

Danmark har som nuværende EU-formandskab en nøglerolle i forbindelse med topmødet, og hele fem ministre deltager i topmødet de kommende dage, nemlig miljø-, udviklings-, klima og energi- samt udenrigsministeren. Statsminister Helle Thorning-Schmidt vil lede EU under højniveaudelen af topmødet 20-22. juni. Men de brasilianske værter planlægger at have beslutningsteksten fra topmødet færdig senest den 19. juni, d.v.s. før højniveaudelen. Der er derfor kun meget kort tid tilbage til at påvirke det endelige resultat, og de danske NGO'er opfordrer de danske ministre til, at gøre alt hvad de kan de kommende dage for at forbedre resultatet.

RIO, DAG 3:

Torsdag aften besluttede institutionsgruppen at kun forhandle funktioner, ikke form, for eventuelle, nye institutioner på miljø hhv. bæredygtighedsområdet. Det skal være op til brasilianerne og/eller statslederne, at finde den endelige form. Fredag gik man ombord i UNEP's fremtid, og det største der syntes generel enighed om, var at miljøinstitutionen skal have universelt medlemskab.

En vigtig paragraf i institutionsafsnittet vedr. styrket rolle til civilsamfundet havde undervejs mødt modstand fra G77. Arbejdsgruppens formand fremlagde derfor en kompromistekst, der stort set var en gentagelse af en vedtagelse for 10 år siden i Johannesburg, i forbindelse med FN's Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling. Selv det ville G77 ikke gå med til. Derefter gik spørgsmålet om overvågning også i hårdknude. EU stillede sig uforstående overfor, at G77 heller ikke ville inkludere det tidligere benyttede begreb. To centrale forhandlinger var derfor reelt brudt sammen, hvorfor de nu er overdraget til de brasilianske værter, der i løbet af weekenden skal finde en løsning.

RIO, DAG 2:

Hvis onsdagen var opvarmningen, så blev torsdagen hed i institutionsgruppen. Blandt det mindre hede, men vigtige, var hvorvidt et nyt organ for bæredygtighed skal kunne monitorere opfølgning eller ej - på den ene side var EU, der forsøgte at fremme forslaget, mod først og fremmest G77.

Det rigtig hede angik civilsamfundets fremtidige rolle i det globale bæredygtighedsarbejde. En stor del af forhandlingerne kom direkte eller indirekte til at handle om, hvorvidt vi har ret til at være til stede og kunne bidrage, før, under og efter forhandlingerne. EU fremlagde forslag til vil videreudvikle og styrke hvad vi har opnået ind til videre, mod G77, der helst ser civilsamfundet forsvinde.

På den ene side er det måske overraskende, at G77 holder så benhårdt på, at ikke at give nogen indrømmelser til civilsamfundet, på baggrund af f.eks. "Det Arabiske Forår". På den anden side er det nok ikke så overraskende alligevel: nogen landes statsledere er jo rædselsslagne ved tanken om at tillade, at nogen kan få lov til at have afvigende holdninger. Det synes som om, at de diktatorer, der har mest at miste, holder resten af G77 som gidsel.

Der er noget fundamentalt på spil her, som er altafgørende for at sikre oplyste og effektive globale beslutninger. Nogen bør fortælle konferencens værter, at hvis G77's holdning sejrer, vil overskriften blive "The legacy of Rio 2012: Deletion of the People from Agenda 21" -- Rio+20's eftermæle: Folket blev slettet fra Agenda 21.

> SE KORT "VIDEODAGBOG FRA RIO, DAG 2"

FOLKEMØDET:

Torsdag den 14. juni havde FN-forbundet indkaldt til Bornholms eget Rio+20, hvor deltagerne, der talte repræsentanter fra Radikal Ungdom, Liberal Alliances Ungdom og SFU, for alvor fik lov at prøve kræfter med de klima- og bæredygtighedsspørgsmål, der er på bordet ved 'de rigtige' forhandlinger i Rio.

Og selvom forhandlingerne fandt sted fra stolerækkerne i Folkeoplysningens rød- og hvidstribede telt, og skulle konkurrere med snak fra teltpladsen, gratis fadøl og spontane udbrud i sang (muligvis ansporet af de selvsamme fadøl), gik der ikke mange minutter, før deltagerne fuldt ud havde levet sig ind i deres roller som diplomater, der skulle sikre deres land det bedst mulige resultat - for deres egen og for vores allesammens fremtid.

Senere på aftenen blev resolutionen vidergivet via direkte videolink til de delegerede, der er i Rio, som lovede at tage resolutionen med til forhandlingsbordet.

RIO, DAG 1:

Danske NGO'er er også tilstede i Rio, og gennem samarbejdet i 92-gruppen dækker vi alle de tilgængelige officielle forhandlinger. FN-forbundet har påtaget sig at særligt følge institutions-diskussionerne.

Spørgsmålet om institutioner er vigtigt, trods sit bureaukratiske image. Uden institutioner er der ikke nogen form fast ramme for fælles global opfølgning på Rio+20. Diskussionerne om institutionskapitlet startede onsdag på baggrund af uenighed om trefjerdedele af kapitlet, og man fortsatte fra hvor man var nået til i New York for knap to uger siden. I løbet af onsdagen blev forskellige mindre udeståender løst, men dagen lignede mere end opvarmningsøvelse, for ingen af de rigtig varme kartofler blev taget op, som f.eks. spørgsmålet om et bæredygtighedsråd.

Dog var det påfaldende, at tekst om noget så oplagt som at FN-systemet også skal agere bæredygtigt, druknede i forslag og modforslag der skjulte selve pointen. Påfaldende var det også, at G77 absolut ikke ville velkomne, at FN's "Delivering as One" skulle udsættes for uafhængig evaluering.

En ting der synes at dæmre for civilsamfundet ude i kulissen er, at en ECOSOC-baseret løsning sandsynligvis vil betyde et farvel til de sidste 20 års mange resultater mht. adgang for og inddragelse af civilsamfundet i forhandlingerne. ECOSOC-formaliteterne er langt mere restriktive, og helt ude af takt med nutidens virkelighed: den nødvendige inddragelse af alle aktører i alle faser, fra dagordensfastsættelse til implementering.

> Følg forhandlingerne på den officielle hjemmeside.

> SE KORT "VIDEODAGBOG FRA RIO, DAG 1"

BAGGRUND, status ved mødets start:

Af den nuværende forhandlingstekst er der enighed om 70 paragraffer, og uenighed om 259. De største lande sender forhandlere i hundredvis, Kina har f.eks. 1.400 personer på deres officielle delegation. Af de 50.000 tilmeldte deltagere kommer knap 19.000 fra 1.400 civilsamfundsorganisationer, de fleste repræsenterer befolkninger i Syd. Dertil er der mængder af aktiviteter udenfor det officielle forhandlingscenter, Riocentro. Som for 20 år siden mødes græsrødder i Flamengo Park for at deltage i hundredvis af diskussioner og mobilisere til "Day of Global Action" den 20. juni.

UN Photo/Michos Tzovaras