Man skyder da terrorister?
Af Ole Olsen, formand for FN-forbundets menneskeretsudvalg
UN Photo/ Tara Engberg
Det er et grundlæggende retsprincip, at man er uskyldig indtil
det modsatte er bevist af en uafhængig domstol. Denne tankegang,
som står på tryk i FN's menneskeretserklæring fra
1948, kæmper alle demokratier for bliver gældende i
hele verden.
Eller gør de? Kampen mod terrorismen, især som den har udfoldet
sig siden 2001, tyder desværre ikke på at retssikkerhed for
mistænkte personer spiller nogen afgørende rolle i en række ellers
demokratiske lande.
Det mest eklatante eksempel på brud af alle retsprincipper er
nedskydning af formodede terrorister ved brug af droner -
fjernstyrede fly med præcissionsvåben, der kan ramme personer på
lang afstand. Over 5.000 er dræbt på denne måde de seneste 10 år -
ved administrativ beslutning.
Det er USA, der står for drabene. USA er, mig bekendt, endnu er
det eneste land, der behersker teknikken. Andre lande ville sikkert
være parat til at gøre det samme, hvis de kunne. Skredet i
retspolitiske holdninger synes at være globalt. Det bekymrer meget
i FN-forbundet, hvor international retsorden er en kerneværdi.
Der er ikke tale om et indre amerikansk anliggende, da de fleste
nedskydninger i sket i Pakistan og Afghanistan, hvor USA ikke har
jurisdiktion. Nogle drab er formentlig forhåndsgodkendt af de
stedlige regeringer, de fleste næppe. Den internationale protest
været spag - ordet "terror" har billedligt talt bundet os på hånd
og mund. Det burde det ikke.
USA's nedskydning af personer i Pakistan svarer til, at
regeringen i Rusland beslutter at skyde borgere i Århus. Det ville
vække både det danske udenrigsministerium og den danske presse til
voldsomme protester. Men ellers retsindede europæiske regeringer
har indtil nu vendt det blinde øje til nedskydningerne i Pakistan
og Afghanistan.
Kampen mod terrorisme står højt på FN's dagsorden og FN's
Sikkerhedsråd har fra 1999 opfordret medlemslandene til energisk
indsats. Men FN har aldrig sagt god for hverken nedskydning eller
tortur i terrorbekæmpelsens navn. Tværtimod står der krystalklart i
FN's antiterrorstrategi fra
2005, at kampen skal ske med fuld respekt for
menneskerettigheder og retssikkerhed.
Det har alt for mange lande overset og i sine tiltag til
terrorbekæmpelse gået langt videre end FN i 2001 og 2002 opfordrede
til. Det gælder f.eks. i den næsten ubegrænsede rækkevidde af "den
europæiske arrestordre" og gennemførelsen heraf i Danmark.
Indførelse og brug af lister over terrorister, grupper som
enkeltpersoner, stiller vi også et meget stort spørgsmål ved nytten
og håndteringen af. Det blokerer for politiske løsninger at
definere politiske modstande som terrorister og placering på lister
eller ej synes præget af subjektive vurderinger og er hinisides
retlig behandling.
FN-forbundet finder det både forkert og modproduktivt at
tilsidesætte retssikkerhed og menneskerettigheder i
terrorbekæmpelsens navn. Det er hovedkonklusionen i et politikpapir, som Forbundet
for nyligt har vedtaget. Som konsekvens har vi netop opfordret
Udenrigsministeren, Europaministeren og Justitsministeren til
kritisk at gennemgå de initiativer, der er taget i seneste 10 år, i
FN, i EU og i Danmark.
Vi venter med spænding på svaret, da vi både internationalt og
nationalt går ind for retssamfund med lighed for loven og hvor
ingen defineres som lovløse!
|
