Israel & Gaza: tweet-styrke
Engang var det velkendt, at "krigens første offer er sandheden". Man kan stadig ikke læse om en konflikt uden at skulle sno sig igennem stærkt politiserede medier, men til gengæld ligger enorme mængder af oplysninger og analyser lige for. Konflikterne er medialiserede i højere grad end nogensinde før, og det åbner op for nye muligheder for at observere konflikterne udefra, samtidig med at de stridende parter pludselig står over for et helt nyt og strategisk indsatsområde.
UN Photo/Pasqual Gorriz
I det arabiske forår så vi, at sociale medier har en fantastisk
bottom up-styrke, men de bliver bestemt også benyttet den anden vej
rundt. Selv de mest autoritære institutioner, ledere osv. har de
seneste år vist stadig større tilbøjelighed til at smigre relevante
befolkningsgrupper igennem de stærke elektroniske massemedier. I
tomrummet mellem "Gates of Hell" og "Operation Pillar of Defense",
der tilsammen dannede den voldsomme konflikt i luftrummet over Gaza
og Israel i midten af november, er der mulighed for at kigge de
krigsførende parters tweet-styrker over skulderen.
Hamas har
regeret i Gaza siden 2007, og de anerkender ikke Israels eksistens.
Hamas har igennem sine åndelige inspiratorer og naboer fra Det
Muslimske Broderskab i Egypten haft et solidt sikkerhedsnet under
en mere aggressiv gazansk tilgang til "besættelsen". Ikke mindst
efter egypterne valgte Broderskabets kandidat, Mohammed Morsi, til
præsident.
Den sidste store
konflikt i Gaza-striben varede tre uger i 2008 og 2009, og der døde
1400 palæstinensere og 13 israelere. Israel har i den aktuelle
konflikt fuldført mere end 1500 angreb i Gaza fra luften og vandet,
og fra Gaza er der affyret 1506 raketter mod Israel. 421 af
raketterne blev uskadeliggjort af anti-missil systemet "Iron Dome".
Alt i alt var konflikten altså proportional. Tallene fra i år
stammer fra israelsk militær.
Det er bestemt
ikke, fordi krigens propaganda er et nyt fænomen. Tvært imod. Men
sjældent har man oplevet en konflikt så nærværende, som mange -
foruden de direkte berørte selvfølgelig - har oplevet den, der brød
ud den 14. november i år. Således kunne man online med få sekunders
forsinkelse se drabet på Hamas' militære chef, Ahmed Jabari, da Israel Defense Forces
(IDF) opdaterede sin twitter-konto med filmen efterfulgt af ordene:
" we recommend that no Hamas operatives, whether low level or
senior leaders, show their faces above ground in the days
ahead". Jabari var længe
højt oppe på Israels most-wanted liste, især efter han var helt tæt
på kidnapningen af den israelske soldat Gilad Schalit i 2006. Med
angrebet var en afgrænset aggression imod Hamas' infrastruktur og
militær-strategiske kerne iværksat - skarpt efterfulgt af en
særdeles effektiv medieindsats. I skrivende stund har IDF's billedalbum på facebook "The Israeli Experience:
Life Under Fire" fra den 17. november 2012 3.827 "likes" og
4.985 kommentarer. Lige efter
angrebet fyldtes Gazas gader af skudsalver, strenge krav til en
konsekvent hævnaktion og ikke mindst en twitter-opdatering fra Al
Qassam Brigaderne (Hamas' militære fløj): "Our blessed hands will
reach your leaders and soldiers wherever you are (You opened the
hell gates on yourselves)".
Hamas har siden
drabet haft kapacitet til at sende raketter hele vejen til Tel Aviv
og Jerusalem, og den uventet store trussel for den israelske
civilbefolkning i de to byer har gjort den medialiserede indsats
endnu mere virksom - og nyttig.
Hvem har så haft
størst udbytte af sine tweet-styrker?
Den
palæstinensiske befolkning er ikke tvivl om, at Israels
premierminister, Benjamin Netanyahu, bestilte mordet på Jabari som
en taktisk del af opløbet til det forestående israelske valg. Og da
Hamas beviste, at aktiv modstand mod israelske aggressioner er
mulig med den nye militære kapacitet og for det andet trådte ud af
års diplomatisk isolation med besøg af Egyptens, Tunesiens og
Tyrkiets udenrigsministre og tiltrædelse af en internationalt
anerkendt våbenhvile, blev det klart for palæstinenserne, at Hamas
er egnede og legitime ledere i den nye arabiske verden. Om det var
gået sådan uden de sociale medier er et kontrafaktisk og umuligt
spørgsmål. Men det er tydeligt, at Egyptens nye regering i opløbet
til våbenhvilen har været mere åben i sin kritik af Israel end
tidligere, og med sociale mediers store rolle i de arabiske
revolutioner kan man sagtens forestille sig, at den brede arabiske
attitude herigennem har nået større indflydelse i konflikten, end
det ville have været tilfældet under den tidligere egyptiske
regering.
For israelernes
vedkommende har medie-indsatsen støttet op om en i forvejen stor og
naturlig sympati for det israelske militær og dets styrkeprøve, som
regionen netop har gennemlevet. Meningsmålinger viser endda, at
mange israelere - primært på højrefløjen - gerne havde set en
invasion af Gaza efter bombardementerne. Som det så ofte er
tilfældet i lignende konflikter, bevæger befolkningerne i
undtagelsestilstande ud mod fløjene, og det er også tilfældet
i Israel - særligt hvad angår israelere på højre side af midten.
Det havde formentlig højst været en mindre udtalt tendens uden
IDF's effektive tweet-styrker. Ikke desto mindre skal man huske på,
at krigens skygger over de sociale medier modsat de traditionelle
medier giver civilbefolkningerne mulighed for at stå ansigt til
ansigt med den del af nabofolket, der ikke er krigsførende.
Adgangen til den anden side af sandheden er mere åben end
tidligere, og der er i denne konflikt yderligere sket en stor
vandring mod en mere fredelig israelsk fløj. Det har været en krig
mod Hamas og ikke mod palæstinenserne, er der mange, der
siger.
Med
civilbefolkningernes skarpladte "like" på opdateringerne, kan
folkelige bevægelser nu mere end nogensinde før have afgørende
indflydelse i de gamle, men potente konflikter i
Mellemøsten. Næste skridt i Israel/Palæstina-konflikten bliver
taget den 29. november, hvor præsident Abbas ansøger FN's
Generalforsamling om at opgradere Palæstinas status fra
observatør-"enhed" til observatør-"stat". Det skal blive
interessant at se, hvad konflikten og det arabiske forår kan have
haft af indflydelse i forhold til ansøgningen sidste år.
Relevante
links:
|
