Internationalt år for bæredygtig energi er begyndt

Dansk skib på kant med Den Internationale Domstol

Nyt studie sætter fokus på koordinering indenfor FN-systemet

Palæstina: 128 lande tager ikke fejl

Danmark bør sige nej til EU-fiskeri i Vestsahara

Fyraftensmøde: Burma - på vej fra militærdiktatur til demokratisering?

Auschwitz-dag

FYRAFTENSMØDE: Dialogen fortsætter - G4S og fredsprocessen i Israel og Palæstina

Debat om ny rapport: På vej mod Rio+20

Brundtland 2.0?

Realpolitik bremser pligten til at beskytte civile

FYRAFTENSMØDE: Kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder

Russian Lessons

G4S tilslutter sig Global Compact

Det er tid til handling i Rio – og det haster

Terrorbekæmpelse, folkeret & menneskerettigheder

Et tilfredsstillende resultat fra Rio+20 topmødet til sommer er i fare

Mere multilateral bistand

Rio+20

Civilsamfundet under pres

Sikkerhedsrådet vedtager resolution vedr. Syrien

Den syriske regering skal stoppe volden

Danmark skal sikre folkeligt forankrede, globale løsninger i forbindelse med Rio+20

Interview med Ban Ki-moon

Man skyder da terrorister?

Institut for Menneskerettigheder 25 år

Efter 2015 Målene

Kritik af FN’s Sikkerhedsråd er forfejlet

Lad erhvervsliv og civilsamfund træde til

FN-forbundet markerede den internationale dag til støtte for torturofre

Rio+20 er slut arbejdet skal begynde

Rio+20 er startet!

KONFLIKTEN I SYRIEN: International aftale på plads

Almedalsugen er i gang

Nyt politikpapir om Retten til Udvikling

Vær med til at forme FN-forbundets fremtid

Åben og bred adgang til informations- og kommunikationsteknologien

FN’s forhandlinger om en våbenhandelstraktat strandet

Så er det tid igen til Verdens Bedste Nyheder

‘The Responsibility to Protect: Timely and Decisive Response’

Dansen med Iran

9. august er den Internationale Dag for Verdens Oprindelige Folk

FN og reformdebatten

Interview: FNs vicegeneralsekretær, svenske Jan Eliasson om hans arbejde og hans motivation

Demokratiets integritet

Debat om den internationale våbenhandelstraktat

Åbningsdebatten af FNs Generalforsamling er i gang

Folketingets åbning

Om FN og undertrykkelse

Pigens dag

Sult på skemaet i 2012

Verden set med Kvindeøjne

Danmark og Norge: Fælles løsninger

Et veloverstået og velbesøgt Landsmøde 2012

Nu går den - måske - ikke længere, Kina

Livet i en flygtningelejr

Dansen i Stillehavet

Har Norden sejret ad helvede til?

Besøg i Haag 1 Eksjugoslavien

På besøg hos de internationale domstole

Besøg i Haag 2 ICJ

Israel & Gaza: tweet-styrke

Besøg i Haag 3 ICC

Et anerkendt Palæstina

Da Israel var på besøg i FN-forbundet

FNs menneskerettighedsdag: Alle stemmer tæller altid!

Tænk på kurderne – støt Desmond Tutu’s appel om dialog!

COP18 er slut. Hvordan gik det?

Et styrket dansk udviklingsarbejde

2012 var et år præget af tumult

Israel & Gaza: tweet-styrke

Engang var det velkendt, at "krigens første offer er sandheden". Man kan stadig ikke læse om en konflikt uden at skulle sno sig igennem stærkt politiserede medier, men til gengæld ligger enorme mængder af oplysninger og analyser lige for. Konflikterne er medialiserede i højere grad end nogensinde før, og det åbner op for nye muligheder for at observere konflikterne udefra, samtidig med at de stridende parter pludselig står over for et helt nyt og strategisk indsatsområde.

IsraelGaza


UN Photo/Pasqual Gorriz

I det arabiske forår så vi, at sociale medier har en fantastisk bottom up-styrke, men de bliver bestemt også benyttet den anden vej rundt. Selv de mest autoritære institutioner, ledere osv. har de seneste år vist stadig større tilbøjelighed til at smigre relevante befolkningsgrupper igennem de stærke elektroniske massemedier. I tomrummet mellem "Gates of Hell" og "Operation Pillar of Defense", der tilsammen dannede den voldsomme konflikt i luftrummet over Gaza og Israel i midten af november, er der mulighed for at kigge de krigsførende parters tweet-styrker over skulderen.

Hamas har regeret i Gaza siden 2007, og de anerkender ikke Israels eksistens. Hamas har igennem sine åndelige inspiratorer og naboer fra Det Muslimske Broderskab i Egypten haft et solidt sikkerhedsnet under en mere aggressiv gazansk tilgang til "besættelsen". Ikke mindst efter egypterne valgte Broderskabets kandidat, Mohammed Morsi, til præsident.
Den sidste store konflikt i Gaza-striben varede tre uger i 2008 og 2009, og der døde 1400 palæstinensere og 13 israelere. Israel har i den aktuelle konflikt fuldført mere end 1500 angreb i Gaza fra luften og vandet, og fra Gaza er der affyret 1506 raketter mod Israel. 421 af raketterne blev uskadeliggjort af anti-missil systemet "Iron Dome". Alt i alt var konflikten altså proportional. Tallene fra i år stammer fra israelsk militær.
Det er bestemt ikke, fordi krigens propaganda er et nyt fænomen. Tvært imod. Men sjældent har man oplevet en konflikt så nærværende, som mange - foruden de direkte berørte selvfølgelig - har oplevet den, der brød ud den 14. november i år. Således kunne man online med få sekunders forsinkelse se drabet på Hamas' militære chef, Ahmed Jabari, da Israel Defense Forces (IDF) opdaterede sin twitter-konto med filmen efterfulgt af ordene: "we recommend that no Hamas operatives, whether low level or senior leaders, show their faces above ground in the days ahead".
Jabari var længe højt oppe på Israels most-wanted liste, især efter han var helt tæt på kidnapningen af den israelske soldat Gilad Schalit i 2006. Med angrebet var en afgrænset aggression imod Hamas' infrastruktur og militær-strategiske kerne iværksat - skarpt efterfulgt af en særdeles effektiv medieindsats. I skrivende stund har IDF's billedalbum på facebook "The Israeli Experience: Life Under Fire" fra den 17. november 2012 3.827 "likes" og 4.985 kommentarer.
Lige efter angrebet fyldtes Gazas gader af skudsalver, strenge krav til en konsekvent hævnaktion og ikke mindst en twitter-opdatering fra Al Qassam Brigaderne (Hamas' militære fløj): "Our blessed hands will reach your leaders and soldiers wherever you are (You opened the hell gates on yourselves)".
Hamas har siden drabet haft kapacitet til at sende raketter hele vejen til Tel Aviv og Jerusalem, og den uventet store trussel for den israelske civilbefolkning i de to byer har gjort den medialiserede indsats endnu mere virksom - og nyttig.
IDF's mobilisering af de sociale medier kommer kort og præcist til udtryk på to youtube-klip. Israels befolkning kan på 50 sekunder komme helt tæt på Hamas' Fajr-5-raket, som er den, der kan nå Tel Aviv og Jerusalem for umiddelbart efter at blive beroliget af en video, der bekræfter IDF's overblik over Hamas' militære aktiviteter. Det er ikke tilfældigt, at IDF sætter ikke bare Israels, men også resten af Verdens befolkninger på første række når de skal vise, hvordan angrebet på en af Hamas' raketaffyringsramper foregik uden at ramme en moske, der lå lige oppe over.
Hvem har så haft størst udbytte af sine tweet-styrker?
Den palæstinensiske befolkning er ikke tvivl om, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, bestilte mordet på Jabari som en taktisk del af opløbet til det forestående israelske valg. Og da Hamas beviste, at aktiv modstand mod israelske aggressioner er mulig med den nye militære kapacitet og for det andet trådte ud af års diplomatisk isolation med besøg af Egyptens, Tunesiens og Tyrkiets udenrigsministre og tiltrædelse af en internationalt anerkendt våbenhvile, blev det klart for palæstinenserne, at Hamas er egnede og legitime ledere i den nye arabiske verden. Om det var gået sådan uden de sociale medier er et kontrafaktisk og umuligt spørgsmål. Men det er tydeligt, at Egyptens nye regering i opløbet til våbenhvilen har været mere åben i sin kritik af Israel end tidligere, og med sociale mediers store rolle i de arabiske revolutioner kan man sagtens forestille sig, at den brede arabiske attitude herigennem har nået større indflydelse i konflikten, end det ville have været tilfældet under den tidligere egyptiske regering.
For israelernes vedkommende har medie-indsatsen støttet op om en i forvejen stor og naturlig sympati for det israelske militær og dets styrkeprøve, som regionen netop har gennemlevet. Meningsmålinger viser endda, at mange israelere - primært på højrefløjen - gerne havde set en invasion af Gaza efter bombardementerne. Som det så ofte er tilfældet i lignende konflikter, bevæger befolkningerne i undtagelsestilstande  ud mod fløjene, og det er også tilfældet i Israel - særligt hvad angår israelere på højre side af midten. Det havde formentlig højst været en mindre udtalt tendens uden IDF's effektive tweet-styrker. Ikke desto mindre skal man huske på, at krigens skygger over de sociale medier modsat de traditionelle medier giver civilbefolkningerne mulighed for at stå ansigt til ansigt med den del af nabofolket, der ikke er krigsførende. Adgangen til den anden side af sandheden er mere åben end tidligere, og der er i denne konflikt yderligere sket en stor vandring mod en mere fredelig israelsk fløj. Det har været en krig mod Hamas og ikke mod palæstinenserne, er der mange, der siger.
Med civilbefolkningernes skarpladte "like" på opdateringerne, kan folkelige bevægelser nu mere end nogensinde før have afgørende indflydelse i de gamle, men potente konflikter i Mellemøsten. Næste skridt i Israel/Palæstina-konflikten bliver taget den 29. november, hvor præsident Abbas ansøger FN's Generalforsamling om at opgradere Palæstinas status fra observatør-"enhed" til observatør-"stat". Det skal blive interessant at se, hvad konflikten og det arabiske forår kan have haft af indflydelse i forhold til ansøgningen sidste år.
Relevante links:

 

 

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail [email protected]