FN's menneskerettighedsdag: Alle stemmer tæller altid!
Den 10. december 1948 blev FN's menneskerettighedserklæring vedtaget. Og det markeres hvert år med forskellige fokusområder. I år er fokus på inklusion og retten til deltagelse.
Retten til at blive hørt og til at tage del i beslutninger, der
berører ens samfund, er en integreret del af international lov.
Nærmere bestemt i artikel 25 i den internaitonale konvention for
civile og politiske rettigheder:
Every citizen shall have the
right and opportunity...:
a) to take part in te conduct of
public affairs, directly or through freely chosen
representatives;
b) to vote and to be elected at
genuine periodic elections which shall de by universal and equal
suffrage and shall be held by secret ballot, guaranteeing the free
expression of the will of the electors;
c) to have acces, on general
terms of equality, to public service in his country.
Menneskerettighedserklæringen er inddelt i to konventioner; den
ene for civile og politiske rettigheder og den anden for
økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Da erklæringen fra
1948 skulle operationaliseres kastede den Kolde Krig lange skygger
over det internationale samfund, og opsplitningen i øst og vest
betød, at den legaliserede manifestation af erklæringen i 60'erne
ikke kunne gennemføres.
Derfor opdelte man rettighederne i det, man kalder første
generation (civile og politiske) og anden generation (øko., sociale
og kulturelle) af menneskerettigheder. Vesten (USA) var på den ene
side ikke i tvivl om, at negative rettigheder - retten til at undgå
statens indblanding i individets privatliv - var kernen af
rettighederne. På den anden side stod Sovjetunionen og Østen
generelt tilbage med en kraftig kritik af et USA, hvor f.eks. sorte
amerikanere ikke engang havde stemmeret og lige adgang til skoler
og sågar bussæder. I den anden generation af menneskerettigheder
lagde man i stedet vægt på kulturelle rettigheder mht. arbejde,
familieliv osv. Her den stærke stat nødvendig, fordi mange af
rettighederne skal implementeres aktivt - det er positive
rettigheder. Den anden generation er tilsvarende svære at sikre, da
det kræver en aktiv implementering, som FN som bekendt ikke har
beføjelser til at tage del i den slags processer i staters interne
processer.
Næsten alle lande i verden har i dag underskrevet den første
konvention (bl.a. Kina vurderer ratifikationen) og den anden
generation mangler kun USA stadig at ratificere. Iran og nogle få
andre har ikke underskrevet nogle af dem. Få fuldt overblik over
alle internationale aftaler på globalis.dk.
Om betegnelsen "første" og "anden" og den implicitte rangering
af konventionerne er berettiget kan man stille stort såørgsmålstegn
ved. Ikke desto mindre er der i år lagt vægt på artikel 25 i den
første generation af rettigheder: retten til at blive hørt.
Med den meget varierende, men på samme tid nærmest universelle
bevægelse for et styrket civilsamfund og en legitimt politisk
beslutningsproces i 2012 er valget af fokus på
Menneskerettighedsdagen selvfølgelig en entydig opbakning til de
mange grupper rundt om kloden, der stadig kæmper netop den kamp
hårdt. Og både FN's Generalsekretær, Ban Ki-Moon, og Højkommisær
for Menneskerettigheder, Navi Pillay, understreger den berettigede
hyldest, disse bevægelser afføder.
"I dag hylder jeg dem, der har lidt i forsøget på at kræve, hvad
der retmæssigt er deres og dem, som i deres egne lande på deres
egne måder - uanset om det er i Santiago, Kairo, Athen eller Moskv,
New York eller New Dehli - også siger, at vi har en stemme, vi har
vores økonomiske rettigheder, og vi vil være med til at bestemme,
hvordan samfund og økonomier styres", siger højkommissæren, Navi
Pillay, i hendes markering af Menneskerettighedsdagen.
Men kampen er ikke slut, og den bevæger sig ikke fremad uden
komplikationer. Generalsekretæren beklager i sin meddelelse de
"alarmerende trusler" for "de hårdt tilkæmpede fremskridt for
demokratiet".
Læs Generelsekretærens besked
her
Se Højkommissærens video-message her
|
