FN-forbundet markerede den internationale dag til støtte for torturofre

Fej for egen dør, og kritiser så igen de ansvarlige for
tortur
Kronikken er bragt i Kristeligt Dagblad den 26. juni 2012
Af Tue Magnussen, medlem af FN-forbundets bestyrelse
I dag er det FN's internationale dag til støtte for torturofre,
og i år er det 25 år siden, at FN's torturkonvention trådte i
kraft. Det bør alt sammen få regeringen til at lytte til danske og
internationale humanitære organisationer, og i det hele taget er
dagen en god anledning til at stoppe op og foretage en status for
arbejdet mod tortur, skriver Tue Magnussen fra
FN-forbundet
REGERINGSGRUNDLAGET og regeringens tiltrædelseserklæring om fremme
af menneskerettigheder og at Danmark skulle yde sit bidrag til, at
det skal være slut med tortur, vakte glæde, ja næsten eufori.
Desværre er optimismen i udtalt grad blevet afløst af
skuffelse.
Danmark har en traditionel rolle som foregangsland i arbejdet
mod tortur. Tortur er en barbarisk krænkelse af menneskelig
værdighed og menneskerettighederne. Som foregangsland har vi en
særlig forpligtelse til at efterleve både ånd og bogstav i FN's
konvention, som globalt har medvirket til markante fremskridt i
arbejdet mod tortur, men samtidig er den sørgelige sandhed, at der
er lang vej endnu, inden tortur er udryddet.
På dansk initiativ udråbte FN's generalforsamling i 1997 den 26.
juni til De Forenede Nationers internationale dag til støtte for
torturofre. Det skete for at markere, at FN's konvention mod tortur
var trådt i kraft 10 år før på denne dato.
Hvert år har man på denne dag i de seneste 15 år globalt
markeret arbejdet mod tortur: Hvordan går det med at bringe
torturbøddelen for en domstol, hvordan kan man gennem behandling
bedst forsøge at rehabilitere hans ofre, og hvordan man kan
forebygge, at tortur overhovedet finder sted?
Den 26. juni er en god anledning til at stoppe op og foretage en
status for arbejdet mod tortur. I år er det særligt vigtigt, da det
er 25 år siden, at FN's konvention mod tortur trådte i kraft. Den
danske regering bør benytte anledningen til at stoppe op og lytte
til danske og internationale humanitære
menneskerettighedsorganisationer.
Mange gode kræfter har opfordret til, at regeringen undersøger
behandlingsmulighed for torturofre, inden man overhovedet overvejer
tvangshjemsendelser af flygtninge. Mange flygtninge er kommet til
Danmark med traumer efter tortur, krig og flugt. En undersøgelse
fra Amnesty Internationals lægegruppe viser, at knap hver anden
asylsøger har været udsat for tortur.
Man ved ikke præcis, hvor mange af de afviste asylsøgere der har
været udsat for tortur. Men den danske regering burde have pligt
til at undersøge, hvor mange af de afviste asylsøgere, som har
været udsat for tortur, og især om der er tilstrækkelige
behandlings- og rehabiliteringstilbud i de områder og lande, som
man vil tvangshjemsende dem til.
Det var en skændsel, at dansk politi - på ordre af VK-regeringen
- tvangshjemsendte afviste asylsøgere til en uvis skæbne i ofte
krigshærgede lande som Syrien og Irak, som en række
menneskerettighedsorganisationer og særligt FN's
Flygtningehøjkommissariat frarådede, at man returnerede flygtninge
til. Det medførte, at kurdiske syrere blev udsat for tortur af den
syriske præsident, Assads, bødler.
DANMARK HAR traditionelt en rolle som foregangsland i arbejdet
mod tortur og dermed også en særlig forpligtelse til at efterleve
både ånd og bogstav i FN's konvention. Derfor er det endnu mere
beskæmmende, at S-SF-R-regeringen ikke får undersøgt og eventuelt
retsforfulgt dem, der var ansvarlige for en udvisningspraksis, som
har udsat de afviste asylsøgere for tortur.
Det er godt, at man bebuder, at Danmark vil bidrage til, at
præsident Assad og andre krigsforbrydere bliver retsforfulgt for
blandt andet tortur. Det er vigtigt at få retsforfulgt tortur og
andre krigsforbrydelser. Derfor bør Danmark støtte USA's præsident,
Barack Obama, i at tage et opgør med Bush-tidens tortur. Rollen som
foregangsland burde få regeringen til over for
Obama-administrationen at understrege, at de CIA-agenter, der har
udført tortur, bør retsforfølges, og det gælder også de politisk
ansvarlige. Bush har ofte siden sin pensionering ustraffet været
ude at forsvare brugen af tortur i form af waterboarding.
Efter det tynde kommissorium og den mangelfulde undersøgelse af
USA's anvendelse af dansk luftrum bør Danmark fortsat afkræve USA
forklaring på CIA-overflyvningerne af dansk territorium i
forbindelse med transport af terrormistænkte til hemmelige
fængsler.
Danmark bør opfordre USA og andre lande til at ratificere
tillægsprotokollen til FN's konvention mod tortur, som netop skal
forebygge tortur gennem besøg i arresthuse, fængsler og lejre, hvor
personer - også "terrormistænkte" - ufrivilligt holdes tilbage.
Torturofre er en særligt udsat gruppe, som Danmark som
traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur har en særlig
forpligtelse over for. Torturkonventionen understreger både, at man
ikke må udvise personer, hvis der er risiko for tortur, og at de
lande, der har tiltrådt konventionen, har en pligt til at
rehabilitere og behandle torturofre.
DER BØR SKE en individuel vurdering, der klarlægger, hvor mange
der har været udsat for tortur, og om der er tilstrækkelige
behandlings- og rehabiliteringsmuligheder i flygtningenes
hjemområder.
Det er vigtigt at sikre, inden man indgår en eventuel aftale om
hjemsendelse. Mange opfordrer integrationsministeren til straks at
stoppe tvangshjemsendelserne og til, at man i stedet for
tvangshjemsendelse bruger den mulighed, som udlændingeloven rummer,
og giver alle særligt udsatte afviste asylsøgere humanitær
opholdstilladelse.
Justitsminister Morten Bødskov (S) bør gøre det klart, at han er
imod brugen af diplomatiske garantier, hvis værste konsekvens blev
gjort uhyggeligt konkret af sagen omkring Niels Holck, der stod til
udvisning til Indien, som vel at mærke fortsat ikke har ratificeret
FN's konvention mod tortur.
Lad os - menneskerettighedsinstitutioner, ngo'er, partier og
alle gode kræfter, der bekymrer sig både for arbejdet mod tortur og
for Danmarks renomme internationalt - tage listen af anbefalinger
og formulere et fælles krav til regeringen om en handlingsplan til
fremme af menneskerettighederne. Lad os snarest få et eksplicit
forbud mod tortur ind i såvel den militære som den almindelige
straffelov.
Når vi har fejet for egen dør, kan og bør Danmark igen kritisere
de ansvarlige for tortur og medvirke politisk og diplomatisk til at
får retsforfulgt bødlerne, hvad enten det er de argentinske
generaler, Assad, Bahrains fyrste, Bush, Cheney, Rumsfeld, Mugabe,
Medvedev, Putin eller Mladic - for bare at nævne nogle fra den alt
for lange liste.
Det vil være en smuk dansk markering af den 26. juni - den
internationale dag mod tortur - i år. Sidste år fik dagen ikke den
opmærksomhed, som dagen fortjener. Men internationalt vil dagen
blive markeret globalt fra Albanien til Sydafrika og fra Bahrain
til Chile.
Som danskere kan vi være stolte af, at vi i år - ud over
FN-konventionen - kan fejre 30-året for, at læge Inge Genefke som
stifter af det første anti-torturcenter og det internationale
rehabiliteringsråd for torturofre (IRCT) for alvor fik Danmark
forbundet med arbejdet mod tortur.
|