Internationalt år for bæredygtig energi er begyndt

Dansk skib på kant med Den Internationale Domstol

Nyt studie sætter fokus på koordinering indenfor FN-systemet

Palæstina: 128 lande tager ikke fejl

Danmark bør sige nej til EU-fiskeri i Vestsahara

Fyraftensmøde: Burma - på vej fra militærdiktatur til demokratisering?

Auschwitz-dag

FYRAFTENSMØDE: Dialogen fortsætter - G4S og fredsprocessen i Israel og Palæstina

Debat om ny rapport: På vej mod Rio+20

Brundtland 2.0?

Realpolitik bremser pligten til at beskytte civile

FYRAFTENSMØDE: Kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder

Russian Lessons

G4S tilslutter sig Global Compact

Det er tid til handling i Rio – og det haster

Terrorbekæmpelse, folkeret & menneskerettigheder

Et tilfredsstillende resultat fra Rio+20 topmødet til sommer er i fare

Mere multilateral bistand

Rio+20

Civilsamfundet under pres

Sikkerhedsrådet vedtager resolution vedr. Syrien

Den syriske regering skal stoppe volden

Danmark skal sikre folkeligt forankrede, globale løsninger i forbindelse med Rio+20

Interview med Ban Ki-moon

Man skyder da terrorister?

Institut for Menneskerettigheder 25 år

Efter 2015 Målene

Kritik af FN’s Sikkerhedsråd er forfejlet

Lad erhvervsliv og civilsamfund træde til

FN-forbundet markerede den internationale dag til støtte for torturofre

Rio+20 er slut arbejdet skal begynde

Rio+20 er startet!

KONFLIKTEN I SYRIEN: International aftale på plads

Almedalsugen er i gang

Nyt politikpapir om Retten til Udvikling

Vær med til at forme FN-forbundets fremtid

Åben og bred adgang til informations- og kommunikationsteknologien

FN’s forhandlinger om en våbenhandelstraktat strandet

Så er det tid igen til Verdens Bedste Nyheder

‘The Responsibility to Protect: Timely and Decisive Response’

Dansen med Iran

9. august er den Internationale Dag for Verdens Oprindelige Folk

FN og reformdebatten

Interview: FNs vicegeneralsekretær, svenske Jan Eliasson om hans arbejde og hans motivation

Demokratiets integritet

Debat om den internationale våbenhandelstraktat

Åbningsdebatten af FNs Generalforsamling er i gang

Folketingets åbning

Om FN og undertrykkelse

Pigens dag

Sult på skemaet i 2012

Verden set med Kvindeøjne

Danmark og Norge: Fælles løsninger

Et veloverstået og velbesøgt Landsmøde 2012

Nu går den - måske - ikke længere, Kina

Livet i en flygtningelejr

Dansen i Stillehavet

Har Norden sejret ad helvede til?

Besøg i Haag 1 Eksjugoslavien

På besøg hos de internationale domstole

Besøg i Haag 2 ICJ

Israel & Gaza: tweet-styrke

Besøg i Haag 3 ICC

Et anerkendt Palæstina

Da Israel var på besøg i FN-forbundet

FNs menneskerettighedsdag: Alle stemmer tæller altid!

Tænk på kurderne – støt Desmond Tutu’s appel om dialog!

COP18 er slut. Hvordan gik det?

Et styrket dansk udviklingsarbejde

2012 var et år præget af tumult

Et anerkendt Palæstina

Danmark var blandt de 138 lande, der stemte for en styrkelse af Palæstinas stilling, da spørgsmålet blev behandlet af FN's generalforsamling torsdag aften. "Det er med meget stor tilfredshed, at jeg på regeringens vegne byder afstemningsresultatet velkomment" udtalte udenrigsministeren, efter at Danmarks ambassadør havde talt til generalforsamlingen. 9 lande stemte imod mens 41 afstod fra at stemme.

Se talerne forud for afstemningne, selve afstemningen, og den efterfølgende "stemmeforklaring", hvor bl.a. USA's Susan Rice og Danmarks Carsten Stauer taler, eller læs det fyldige referat. Læs udenrigsministerens kommentar og Danmarks tale. Hør GLOBUS på radio 24syv, hvor baggrunden forklares, bl.a. med deltagelse af FN-forbundets landsformand Jørgen Estrup.

FN-forbundet havde igen i år skrevet til udenrigsminsteren og opfordret til, at Danmark stemte for styrkelsen af Palæstina, som et skridt på vejen mod en to-stats løsning. Staten Palæstina skal defineres ved grænserne, som de så ud før 6-dages krigen i '67, dvs. et territorium omfattende Vestbredden, Øst-jerusalem og Gaza-striben. Det forudsætter, at ulovlige israelske bosættelser rives ned eller overdrages som enheder i en ny palæstinensisk stat.

Den 23. september 2011 bad den palæstinensiske præsident Abbas FN's Sikkerhedsråd anerkende en palæstinensisk stat. USA lod resten af Sikkerhedsrådet vide, at man agtede at benytte sig af veto-retten for at lade forslaget falde. Og det gjorde det. Argumenterne lød dengang som i dag, at en palæstinensisk stat skal være et resultat af en "forhandlet løsning" og ikke omvendt.

Et enigt Sikkerhedsråd anerkendte en israelsk stat i 1948, og Israel accepterede sidenhen Generalforsamlingens resolution 181, der foreslog en to-statsløsning med unilateral statsdannelse. Dengang var en forhandlet løsning på den Arabisk-Jødiske konflikt ikke en forudsætning for en statsdannelse, som argumentet lyder i dag. Den israelske stat var tværtimod en forudsætning for, at den jødiske befolkning var sikret tilstrækkelig diplomatisk repræsentation forud for forhandlingerne. I dag mener Israel, at Palæstinas unilaterale skridt for en statsdannelse er et brud på folkeretten, som vil kræver genovervejelser af de allerede indgåede aftaler.

Der er dog stadig langt til en tilværelse som selvstændig palæstinensisk stat. Den afgørelse skal stadig igennem veto-retten i Sikkerhedsrådet.

En anerkendelse af en palæstinensisk observatørstat er en forlængelse af Sikkerhedsrådets centrale resolutioner, herunder 242, 338 og 1397 og følger princippet om folkets ret til selvbestemmelse samt Generalforsamlingens omtalte resolution 181.

Forskellen fra den sidste ansøgning til den aktuelle er, at præsident Mahmoud Abbas nu retter henvendelse til Generalforsamlingen i stedet for Sikkerhedsrådet. Derved undgår man de tunge veto-kræfter. Desuden er resolutionsforslaget, som man indtil videre har forhandlet på plads fra palæstinensisk side, stort set renset for hårde vendinger imod Israel. F.eks. er Israel ikke længere omtalt som en "besættelsesmagt".

Konsekvenserne af den manglende anerkendelse i FN i dag er, at det palæstinensiske folk ikke engang har mulighed for at klage over f.eks. ulovlige israelske bosættelser. Den minimale opgradering fra observatør"enhed" til observatør"stat" vil åbne muligheden for i det mindste at kunne klage til det internationale retsvæsen. Af mindre kompliceret karakter ville opgraderingen samtidig tillade Palæstine at stemme i Generalforsamlingen og åbne for adgang til alle FN's andre organisationer. For konflikten som helhed mellem Israel og Palæstina vil opgraderingen desuden betyde, at Palæstina kan samle et mere internationalt fokus på området. Med den - i følge Palæstina - alt for ensidige mægling fra amerikansk hold, ville konflikten have langt bedre udsigter, hvis den blev løftet op på formelt FN-niveau.

Efter Danmark sammen med 10 andre EU-lande afstod fra at stemme om palæstinensisk medlemskab af UNESCO sidste år, var en opfølgning på regeringens udenrigspolitiske løfter fra valgkampen i 2011 nødvendig. Løfterne blev foreløbigt indfriet ved afstemningen den 29. november.

 

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail [email protected]