Internationalt år for bæredygtig energi er begyndt

Dansk skib på kant med Den Internationale Domstol

Nyt studie sætter fokus på koordinering indenfor FN-systemet

Palæstina: 128 lande tager ikke fejl

Danmark bør sige nej til EU-fiskeri i Vestsahara

Fyraftensmøde: Burma - på vej fra militærdiktatur til demokratisering?

Auschwitz-dag

FYRAFTENSMØDE: Dialogen fortsætter - G4S og fredsprocessen i Israel og Palæstina

Debat om ny rapport: På vej mod Rio+20

Brundtland 2.0?

Realpolitik bremser pligten til at beskytte civile

FYRAFTENSMØDE: Kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder

Russian Lessons

G4S tilslutter sig Global Compact

Det er tid til handling i Rio – og det haster

Terrorbekæmpelse, folkeret & menneskerettigheder

Et tilfredsstillende resultat fra Rio+20 topmødet til sommer er i fare

Mere multilateral bistand

Rio+20

Civilsamfundet under pres

Sikkerhedsrådet vedtager resolution vedr. Syrien

Den syriske regering skal stoppe volden

Danmark skal sikre folkeligt forankrede, globale løsninger i forbindelse med Rio+20

Interview med Ban Ki-moon

Man skyder da terrorister?

Institut for Menneskerettigheder 25 år

Efter 2015 Målene

Kritik af FN’s Sikkerhedsråd er forfejlet

Lad erhvervsliv og civilsamfund træde til

FN-forbundet markerede den internationale dag til støtte for torturofre

Rio+20 er slut arbejdet skal begynde

Rio+20 er startet!

KONFLIKTEN I SYRIEN: International aftale på plads

Almedalsugen er i gang

Nyt politikpapir om Retten til Udvikling

Vær med til at forme FN-forbundets fremtid

Åben og bred adgang til informations- og kommunikationsteknologien

FN’s forhandlinger om en våbenhandelstraktat strandet

Så er det tid igen til Verdens Bedste Nyheder

‘The Responsibility to Protect: Timely and Decisive Response’

Dansen med Iran

9. august er den Internationale Dag for Verdens Oprindelige Folk

FN og reformdebatten

Interview: FNs vicegeneralsekretær, svenske Jan Eliasson om hans arbejde og hans motivation

Demokratiets integritet

Debat om den internationale våbenhandelstraktat

Åbningsdebatten af FNs Generalforsamling er i gang

Folketingets åbning

Om FN og undertrykkelse

Pigens dag

Sult på skemaet i 2012

Verden set med Kvindeøjne

Danmark og Norge: Fælles løsninger

Et veloverstået og velbesøgt Landsmøde 2012

Nu går den - måske - ikke længere, Kina

Livet i en flygtningelejr

Dansen i Stillehavet

Har Norden sejret ad helvede til?

Besøg i Haag 1 Eksjugoslavien

På besøg hos de internationale domstole

Besøg i Haag 2 ICJ

Israel & Gaza: tweet-styrke

Besøg i Haag 3 ICC

Et anerkendt Palæstina

Da Israel var på besøg i FN-forbundet

FNs menneskerettighedsdag: Alle stemmer tæller altid!

Tænk på kurderne – støt Desmond Tutu’s appel om dialog!

COP18 er slut. Hvordan gik det?

Et styrket dansk udviklingsarbejde

2012 var et år præget af tumult

Det er tid til handling i Rio – og det haster

the future we want
UN Photo/ Martine Perret

 

Af Gro Harlem Brundtland og Connie Hedegaard. Hhv. tidl. norsk statsminister, chef for WHO, Og EU's klimakommissær. Begge er medlemmer af FN's generalsekretærs Panel Om Global Bæredygtighed

Politiken 14. marts 2012 

 

I TAKT MED at planeten Jorden får stadig flere indbyggere, er det klart for de fleste, at vi har behov for stadig mere vækst. En verdensborger, der fødes i dag, vil blive 18 år i 2030. Til den tid vil menneskeheden ifølge FN's bedste bud efterspørge mindst 50 procent flere fødevarer end i dag, mindst 45 procent mere energi, og mindst 30 procent mere vand. Det er en enorm udfordring. For hvordan kan vi både indfri de stigende behov for mad, opvarmning og køling, moderne bekvemmeligheder, mobilitet og alt det andet, moderne mennesker efterspørger, og så samtidig håndtere klimaudfordringen og undgå at udpine vores naturlige ressourcer.

DET ER den dobbelte udfordring, som FN's generalsekretær bad os og 20 andre i Ban Ki-Moons Panel om Global Bæredygtighed komme med nogle bud på. Vores rapport er et indspark til Riokonferencen i juni i år, men den rækker langt længere end et enkelt topmøde. Vi har forsøgt i rapporten at give bud på, hvor vi skal sætte ind for at få gang i den bæredygtige udvikling, som verden var enig om i 1992, men som der stadig ikke for alvor er kommet skub i. Der skal handles, og det haster.

VERDEN SKAL have udvikling. Fattigdom er og forbliver et problem, vi skal sætte alt ind på at løse. Udvikling kræver adgang til energi, og vi har fortsat 1,4 milliarder mennesker på kloden, som ikke har adgang til elektricitet. FN's Generalsekretær har sat et arbejde i gang vedrørende adgang til bæredygtig energi for alle senest i 2030. Vi skal finde nye og mindre forurenende løsninger. Det er også en del af det nye FN-initiativ, hvor målet er at fordoble både energieffektivitet og brug af vedvarende energi i 2030. I målet om udvikling og vækst skal vi bruge markedskræfterne rigtigt. Uden markedets hjælp når vi helt sikkert ikke at få omstillet til mere bæredygtige løsninger. Men det er vigtigt, at markedet indregner prisen på at forurene, herunder udledningen af CO2. I panelet foreslår vi, at alle lande senest i 2020 skal have gennemført prispolitikker, som giver de rette tilskyndelser til at nedbringe sliddet på miljøet, f.eks. gennem skatter eller udledningskvoter, som vi gør i Europa.

OG SÅ SKAL vi af med statsstøtten til fossile brændsler. Den er der ingen argumenter for i det 21. århundrede. Intelligent udvikling og vækst kræver, at vi bruger vores menneskelige ressourcer langt bedre, end vi gør i dag. Kvinder og unge skal på globalt plan have en langt stærkere rolle. For de unge skal vi sikre uddannelse for alle. Det skal være en styrke at have en stor ung befolkning - ikke en byrde. Jobskabelse er den helt store udfordring i mange lande, men det starter med bedre uddannelse. For kvinder skal vi sikre lige muligheder for at deltage i samfundet og i økonomien. Ikke bare for kvindernes skyld, men fordi det fremmer udvikling og vækst.

VI HAR BRUG for nye mål for at fokusere vores fælles vej frem. Panelet foreslår derfor, at man enes om nye bæredygtighedsmål frem mod 2030. Det fokus, vi har sat med FN's fattigdomsmål frem mod 2015, skal vi fastholde. Men bæredygtighedsmål må have et bredere sigte og gælde alle lande, ikke mindst de velstående. Disse mål kunne passende handle om energi, klima, fødevaresikkerhed og havmiljø. Globale mål om bæredygtighed skal hjælpe os til at tænke vækst på en ny måde. Vi skal væk fra den traditionelle BNP-tænkning, hvor alene den økonomiske vækst tæller. Vi skal måle, hvor gode vi er på uddannelse, sundhed, beskæftigelse, miljø og klima osv. Uden fremskridt også på disse områder har vi ikke noget at fejre. Panelet opfordrer også til, at vi lytter mere til videnskaben og dens advarsler om planetens bristepunkter. Når vi overskrider klodens bæreevne, risikerer vi voldsomme reaktioner fra naturens side.

PANELET FORESLÅR et stort globalt videnskabeligt initiativ, der skal skabe en tættere forbindelse mellem videnskabelige data og politiske beslutninger. En af verdens helt store udfordringer er, at markedet er blevet globalt. Vi handler globalt. Kapitalen har hele verden som sit marked. De nationale grænser er nedbrudte, som vi i den grad har set det med finanskrisen. Men det politiske niveau har ikke kunnet følge med i denne globalisering. De internationale institutioner er ikke blevet tilsvarende styrket, og gang på gang ser vi, at det kniber for regeringerne at holde trit. Vi tænker for meget i siloer. Vi skal tænke mere på tværs. Energi, fødevareproduktion og forbrug af vand hænger uløseligt sammen, men politisk bliver de ofte behandlet som enkeltområder. Heri ligger en kæmpe udfordring for den måde, vi laver politik på, og den måde, vi samarbejder på både nationalt og internationalt.

GRUNDSTENEN til bæredygtig udvikling blev lagt med Brundtlandrapporten fra 1987, 'Our Common Future'. Dengang som nu handler det om at møde befolkningernes behov uden at ødelægge fremtidige generationers muligheder for at dække deres. Vi skal finde den rigtige balance mellem økonomisk, social og miljømæssig udvikling. Derfor er det vores håb, at når alverdens regeringer mødes i juni i Rio og gør status 20 år efter den første Riokonference, så vil de ikke bare indse, at vi har brug for Brundtland 2.0. De vil også gøre noget ved det og tage beslutninger, der baner vejen for et paradigmeskifte. Det bliver ikke let, men der er ikke noget alternativ.

NÅR ALVERDENS REGERINGER mødes i juni i Rio og gør status 20 år efter den første Riokonference, så vil de ikke bare indse, at vi har brug for Brundtland 2.0. De vil også gøre noget ved det. Det er tid til handling i Rio - og det haster. Vi skal væk fra den traditionelle BNP-tænkning, hvor alene den økonomiske vækst tæller.

 

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail [email protected]