Internationalt år for bæredygtig energi er begyndt

Dansk skib på kant med Den Internationale Domstol

Nyt studie sætter fokus på koordinering indenfor FN-systemet

Palæstina: 128 lande tager ikke fejl

Danmark bør sige nej til EU-fiskeri i Vestsahara

Fyraftensmøde: Burma - på vej fra militærdiktatur til demokratisering?

Auschwitz-dag

FYRAFTENSMØDE: Dialogen fortsætter - G4S og fredsprocessen i Israel og Palæstina

Debat om ny rapport: På vej mod Rio+20

Brundtland 2.0?

Realpolitik bremser pligten til at beskytte civile

FYRAFTENSMØDE: Kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder

Russian Lessons

G4S tilslutter sig Global Compact

Det er tid til handling i Rio – og det haster

Terrorbekæmpelse, folkeret & menneskerettigheder

Et tilfredsstillende resultat fra Rio+20 topmødet til sommer er i fare

Mere multilateral bistand

Rio+20

Civilsamfundet under pres

Sikkerhedsrådet vedtager resolution vedr. Syrien

Den syriske regering skal stoppe volden

Danmark skal sikre folkeligt forankrede, globale løsninger i forbindelse med Rio+20

Interview med Ban Ki-moon

Man skyder da terrorister?

Institut for Menneskerettigheder 25 år

Efter 2015 Målene

Kritik af FN’s Sikkerhedsråd er forfejlet

Lad erhvervsliv og civilsamfund træde til

FN-forbundet markerede den internationale dag til støtte for torturofre

Rio+20 er slut arbejdet skal begynde

Rio+20 er startet!

KONFLIKTEN I SYRIEN: International aftale på plads

Almedalsugen er i gang

Nyt politikpapir om Retten til Udvikling

Vær med til at forme FN-forbundets fremtid

Åben og bred adgang til informations- og kommunikationsteknologien

FN’s forhandlinger om en våbenhandelstraktat strandet

Så er det tid igen til Verdens Bedste Nyheder

‘The Responsibility to Protect: Timely and Decisive Response’

Dansen med Iran

9. august er den Internationale Dag for Verdens Oprindelige Folk

FN og reformdebatten

Interview: FNs vicegeneralsekretær, svenske Jan Eliasson om hans arbejde og hans motivation

Demokratiets integritet

Debat om den internationale våbenhandelstraktat

Åbningsdebatten af FNs Generalforsamling er i gang

Folketingets åbning

Om FN og undertrykkelse

Pigens dag

Sult på skemaet i 2012

Verden set med Kvindeøjne

Danmark og Norge: Fælles løsninger

Et veloverstået og velbesøgt Landsmøde 2012

Nu går den - måske - ikke længere, Kina

Livet i en flygtningelejr

Dansen i Stillehavet

Har Norden sejret ad helvede til?

Besøg i Haag 1 Eksjugoslavien

På besøg hos de internationale domstole

Besøg i Haag 2 ICJ

Israel & Gaza: tweet-styrke

Besøg i Haag 3 ICC

Et anerkendt Palæstina

Da Israel var på besøg i FN-forbundet

FNs menneskerettighedsdag: Alle stemmer tæller altid!

Tænk på kurderne – støt Desmond Tutu’s appel om dialog!

COP18 er slut. Hvordan gik det?

Et styrket dansk udviklingsarbejde

2012 var et år præget af tumult

Den Permanente Internationale Straffedomstol

Fredag den 16.11.2012 stod i Den Permanente internationale Straffedomstols tegn. Domstolen ligger i et industrikvarter lidt uden for byen. Dagen startede med en introduktion til domstolen, dens historiske baggrund og opbygning.

Tanken om at etablere en international straffedomstol har været drøftet og overvejet længe, men først i 1993 - med Jugoslavien-Tribunalet - lykkedes det at få oprettet et uafhængigt og neutralt internationalt dømmende organ med straffekompetence til at dømme individer direkte i henhold til folkeretten. Siden kom Rwanda-Tribunalet til i 1994, og senest er Den Permanente internationale Straffedomstol (på engelsk - ICC) blevet etableret i 2002, og fejrede således 10 års jubilæum i år.

Mens henholdsvis Jugoslavien - og Rwanda-tribunalet er nedsat ad hoc til retsforfølgning af bestemte konflikter, er Den Permanente internationale Straffedomstol i ordets forstand permanent, og således klar til at efterforske og retsforfølge allerede når konflikterne indtræder.

Modsat Jugoslavien - og Rwanda-tribunalet er Den Permanente internationale Straffedomstol etableret ved en almindelig traktat (ICC's statut), der undertegnedes i Rom i 1998, og trådte i kraft den 1. juli 2002, efter at 60 lande havde ratificeret traktaten. Dette har den betydning, at Statutten kun gælder de kontraherende stater. Det har været genstand for megen kritik, i og med at stormagter som USA, Kina, Rusland og Indien ikke har underskrevet, og dermed anerkendt, domstolen.

En anden væsentlig forskel mellem tribunalerne og Den Permanente internationale Straffedomstol er, at domstolen er en selvstændig international institution, mens tribunalerne er FN-organer.

Domstolen har kun til opgave at retsforfølge særligt alvorlige forbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Baggrunden er, at der er tale om særligt synlige og voldsomme forbrydelser. Definitionen og især tærsklen for fx folkedrab har været under debat, hvor spørgsmål som hvor mange drab, der udgør folkedrab har været rejst.

Domstolens jurisdiktion overfor medlemsstaterne er komplementær i den forstand, at domstolen kun indtræder i det omfang landene ikke selv kan eller vil retsforfølge. Dette skete senest med Libyen, hvor domstolen ikke kunne tage sagen op, eftersom Libyen selv indledte retsforfølgning mod tidligere præsident Muamar Ghadaffi. 

Ydermere har domstolen kun jurisdiktion i sager, hvor handlingen er begået på en deltagerstats territorium, eller hvor gerningsmanden er statsborger i en deltagerstat. Efter amerikansk pres er der den indskrænkning i domstolens jurisdiktion, at domstolen ikke har jurisdiktion i de tilfælde, hvor en gerningsmand opholder sig på en deltagerstats territorium.

 

Af Evin Botansen, Lonnie Petersen og Mary Namagambe

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail [email protected]