Terror eller kurdernes Al Jazeera?
”Jeg er overbevist om, at en lukning af ROJ-TV vil have mange negative konsekvenser for millioner af kurdere” skriver Ole Olsen, der er formand for FN-forbundets menneskerettighedsudvalg, i en kommentar i Information.
Terror eller kurdernes Al Jazeera?
Ole Olsen i Information, den 14. august 2011:
Det arabiske forår, betegnelsen på folkelige protester i en
række arabiske lande, har i høj grad fået næring fra frie arabiske
tv-kanaler, med al-Jazeera som den mest kendte. Debat og
information uden snærende statslig kontrol har sat et nødvendigt
lys på magthaveres udygtighed.
En knap så kendt tv-kanal er ROJ-TV
en overvejende kurdisksproget kanal, der anvendes som en meget
vigtig nyhedskilde og kulturbærer for de kurdiske mindretal i
Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien, i alt over 25 millioner mennesker,
som lever som etniske og sproglige mindretal i de respektive lande.
ROJ-TV er for kurderne, hvad DR var for danskerne, før æteren blev
givet fri. Alligevel er ROJ-TV fra i dag på anklagebænken i
Københavns Byret.
Hvor den danske regering formentligt ser meget positivt på
al-Jazeeras rolle, er situationen helt modsat for ROJ-TV. Her har
anklagemyndigheden i Danmark rejst en sag med påstand om, at ROJ-TV
på forskellig vis har forbindelse til terrorisme, nærmere bestemt
til PKK, en militant kurdisk organisation. Det er en offentlig
hemmelighed, at sagen er rejst efter pres fra den
tyrkiske regering.
Anklagerne går primært på, at ROJ-TV gennem sine udsendelser
støtter PKK og fungerer som et talerør for organisationen. Der har
allerede været retssag med påstand om beslaglæggelse af
tv-stationens penge (en sag anklagemyndigheden tabte), og nu skal
ROJ-TV så for retten anklaget for støtte til terror. Anklageren
ønsker bl.a., at Byretten fratager kanalen retten til at sende
fra Danmark.
Øget censur
Jeg kender ikke nærmere til, hvad anklagemyndigheden baserer sin
sag på, men jeg er overbevist om, at en lukning af ROJ-TV vil have
mange negative konsekvenser for millioner af kurdere. Tv-kanalen er
ofte det eneste frie medie i de respektive lande. Mange overgreb på
menneskerettighederne ville aldrig komme for dagens lys uden ROJ-TV
i luften.
Eksempelvis er Tyrkiet et ufrit land for journalister. Der er
fængslet så mange, at Tyrkiet ligger helt nede på en 138-plads i
pressefrihed, iflg. Journalister Uden Grænser. På et nyligt møde i
FN-forbundet bekræftede formanden for den tyrkiske
menneskeretsorganisation IHD, at myndighederne nøje overvåger
pressen og jævnligt lukker medier, som regeringen ikke er tilfreds
med. Jeg har ikke nøjere indblik i pressefriheden i Iran, Syrien og
Irak, men mon ikke det står skidt til?
Begivenhederne, senest i den arabiske verden, har vist, at
verden har brug for en fri presse og ytringsfrihed, hvis der skal
ske forandringer i retning af (mere) demokrati og bedre
menneskerettigheder. I den forbindelse må der nødvendigvis være
brede rammer for, hvad der må formidles. Det er jo er selve
meningen med en fri presse. Censur er aldrig en vej frem - læs blot
den danske grundlov.
Tue Magnussen, der bl.a. sidder i FN-forbundets
bestyrelse, fulgte op med et indlæg i Politiken den 20.
august under overskriften: Ytringsfriheden er under
angreb.
Anklageskriftet mod ROJ TV angriber
ytringsfriheden
Tue Magnussen i Politiken den 20. august 2011:
Pressedækningen af retssagen mod Roj TV har ukritisk slugt et
upræcist anklageskrifts påstande om, at en tv-station kan være
'terroristisk'. Anklageren ønsker, at retten fratager kanalen ret
til at sende fra Danmark. Der er god grund til at tage til genmæle
til forsvar for ytringsfriheden.
Dels for at støtte kurdernes nationale rettigheder, herunder
retten til en kurdisk tv-station, dels for at protestere mod det
seneste skræmmende eksempel på, hvad terrorlovgivningen
indebærer.
30 millioner kurdere har i årtier levet som en undertrykt
national minoritet under nogle af verdens mest modbydelige
diktaturer i Mellemøsten. Kun i Irak har kurderne i de sidste tyve
år under FNbeskyttelse nydt en vis frihed. Det er ikke kun
diktaturer som Iran og senest Syrien, der undertrykker og
tilbageholder kurderne.
Tyrkiet lader ikke diktaturstaterne noget efter. Selv om Tyrkiet
er både kandidat til EU og medlem af Nato, som angiveligt skal
beskytte vestlige demokratiske værdier, har skiftende regeringer i
Ankara i mange år undertrykt kurdernes nationale, kulturelle og
sociale rettigheder.
30 år efter kuppet, hvor militæret indførte en grundlov, der
stort set gælder den dag i dag, fastholdes fanatisk nationalisme og
konsekvent undertrykkes etniske mindretal, især kurderne. Den ny
grundlov, som er undervejs, giver fortsat ikke kurderne
anerkendelse.
Den kurdiske region med over 15 millioner etniske kurdere er
fortsat i undtagelsestilstand, de kurdiske medier forbydes,
politikere og journalister idømmes langvarige fængselsstraffe.
Ifølge Journalister uden Grænser ligger Tyrkiet nede på 138.-
pladsen i pressefrihed. Det er ikke mærkeligt, at nogle kurdere
vælger væbnet modstand mod den massive tyrkiske undertrykkelse.
Andre, mere fredelige kurdere har valgt at tage kampen op ved at
etablere kurdisk satellit-tv, nemlig Roj TV. Det er - som DR eller
TV 2 - en tv-station med underholdning, kultur osv., men også
nyhedsmæssig dækning af konflikterne mellem kurderne og de lande,
de lever i.
Radio-og TV-nævnet har tre gange afvist beskyldningerne om, at
Roj TV står for terrorpropaganda og ensidighed. Den
tyrkisk-kurdiske konflikt kan kun løses gennem våbenhvile og
forhandling.
Sammen med stifteren af Rehabiliteringscentret for Torturofre
(RCT), Inge Genefke, mangeårigt medlem af FN's komite mod tortur
Bent Sørensen og tidligere borgmester Villo Sigurdsson har jeg samt
en række kurdiske politikere og ærkebiskop Desmond Tutu indstillet
Roj TV til Nobels Fredspris. Tutu skrev til premierminister Tayyip
Erdogan: »Vi er overbevist om, at det kurdiske spørgsmål kun kan
løses gennem fredelige forhandlinger«. En lukning af Roj TV går
stik imod opfordringerne til våbenhvile og forhandling.
»Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes«, lød det fra statsminister
Anders Fogh Rasmussen under 'Muhammedkrisen'. Da han blev
generalsekretær for Nato, benægtede Fogh, hvad tyrkerne hævdede: at
han havde lovet at lukke Roj TV.
Retssagen viser, hvad kritikere frygtede: Terrorlovene
kriminaliserer international solidaritet. Hvis anklageren får ret,
bliver det også kriminelt journalistisk at dække organisationer på
EU's terrorliste.
Hvis medierne ikke må bringe reportager fra kamphandlinger, er
det en alvorlig indskrænkning af pressefriheden.
En lukning af Roj TV bryder med den måde, som vi i Danmark
hidtil har håndteret balancen mellem pressefrihed og medieansvar
på. De nye terrorbestemmelser, der anvendes mod Roj TV,
gennemhuller medieansvarsloven og udfordrer pressefriheden.
Ytringsfrihed - også for Roj TV - må være udgangspunkt for
retssagen. Roj TVmå have de samme betingelser som andre medier i
Danmark. Tyrkiet har længe ønsket Roj TV lukket. Men Danmark skal
ikke indføre censur af en tv-station pga. en politisk konflikt
mellem Tyrkiet og kurderne.
Med det vidtløftige anklageskrift mod Roj TV kan man frygte
det.
|