 |
|
|
Retten til Udvikling – interesser stødte sammen i Genève
Her kan du læse udpluk af beretningen fra Kristine Alsly Hansen og Aviva Bernstein, der begge er medlemmer af FN-forbundets menneskerettighedsudvalg. Hjemvendt fra Arbejdsgruppemødet om Retten til Udvikling i Genève i november er de to FN-forbunds medlemmer blevet en stor oplevelse rigere fra FN's højkommissær for menneskerettigheders højsæde. Men mødet viste også, hvor svært det kan være for 193 lande at nå til enighed om et så vigtigt emne som udvikling. Især når udvikling skal diskuteres i en menneskeretlig kontekst.
Spændte og fulde af forhåbninger mødte vi op ved indgangen til
FN-bygningen, Palais des Nations, der med sine karakteristiske 193
flag foran indgangen varsler om et sandt internationalt samarbejde.
Men netop grundet de mange lande, også et samarbejde, der til tider
kan forekomme besværligt. Her skulle vi tilbringe ugen og følge
den 12. session for Arbejdsgruppen om Retten til
Udvikling, hvor samtlige 193 medlemmer af FN, udvalgte
internationale organisationer og NGO'er var inviteret.
Formålet med Arbejdsgruppen er at følge og rapportere om
udviklingen og implementeringen af Retten til Udvikling, som Deklarationen foreskriver.
Arbejdsgruppen skal også efter hvert årlige møde skrive en rapport
med anbefalinger og konklusioner vedrørende arbejdet med Retten til
Udvikling rundt omkring i verden til FN's Menneskerettighedsråd. Da
en særlig ekspertgruppe (High Level Task Force) på området blev
nedsat i 2004 som hjælp til Arbejdsgruppen og dennes videre
arbejde, var det ekspertgruppens rapport, der hovedsageligt skulle
diskuteres på mødet.
Uenigheder mellem EU og NAM
Overordnet kan det siges, at de generelle uenighedspunkter og
diskussioner i Arbejdsgruppen gik på:
- Ønsket fra NAM om bedre balance mellem nationalt
og internationalt ansvar for at fremme en menneskeretslig tilgang
til udvikling reflekteret både i ekspertgruppens rapport og i de
kriterier og underkriterier, der er opstillet i rapporten. Blandt
NAM-landene var der enighed om, at der var for lidt fokus på de
internationale barrierer (og her blev især nævnt den Internationale
Valutafond, Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen), der
sætter barrierer for stater i at sikre udvikling. Der var stærkt
ønske fra NAM-landene om, at arbejdet kunne føre til en
international juridisk bindende aftale, hvilket både EU og USA
klart modsatte sig.
- Ønsket fra NAM-landene om, at Arbejdsgruppen detaljeret skulle
revidere og tilpasse kriterierne og underkriterierne til
Deklarationens 10 artikler ved at gennemgå dem én efter én. Dette
skulle gøres for at undersøge, hvilke kriterier der passede, og
hvor der er huller eller mangler. NAM havde forberedt en
præsentation af en sådan gennemgang med forslag om, at det blev
arbejdsmetoden for Arbejdsgruppen i den pågældende uge. Men EU og
USA afviste metoden med begrundelsen, at de ikke var klar til en så
detaljeret gennemgang. NAM-papiret blev således præsenteret som et
enkeltstående bidrag til den generelle debat.
Både torsdag og fredag var der intense 'uformelle møder' hos de to
grupperinger af lande, og det fremkom svært at nå til enighed. Da
vi gik hjem fredag aften, var der stadigvæk ikke enighed om, hvad
der skulle stå i de endelige konklusioner og anbefalinger, som
Arbejdsgruppen skal sende til FN's Menneskerettighedsråd.
Mere indflydelse til NGOer og
Civilsamfundet
En dog yderst positiv udvikling der fandt sted under mødet var,
at Sekretariatet for Retten til Udvikling for første gang direkte
opfordrede de tilstedeværende NGOer til en stærkere og mere
fremtrædende rolle for NGOer og Civilsamfundet i arbejdet med
Retten til Udvikling. Uenighederne under Arbejdsgruppemødet var et
tydeligt bevis på, at der er behov for input fra NGOer med praktisk
erfaring på området. Og under frokost pausen onsdag blev NGOerne
derfor inviteret ind til en uformel samtale med Sekretariatet for
at diskutere, hvordan NGOer kunne bidrage til Arbejdsgruppens
videre arbejde. FN-forbundet var, sammen med ca. fem andre NGOer,
derfor mødt op og blev bedt om kort at præsentere os samt vores
arbejde med Retten til Udvikling.
Hvad der videre kommer til at ske, og om Arbejdsgruppen kommer
til enighed om nogle konklusioner og anbefalinger, må vi vente på i
spænding. Sikkert er det, at den 13. session for Arbejdsgruppen om
Retten til Udvikling finder sted i april 2012.
SE OGSÅ:
Retten til
udviklingen fylder 25 år
|
|
UN Photo/Michos Tzovaras
|
|
