Evalueringen af FN's Menneskerettighedsråd ikke helt tilfredstillende
Af Ole Olsen og Erik Arnsted
I 2006 blev den daværende Menneskerettighedskommission erstattet
af Menneskerettighedsrådet- hvilket er en højere status i
FN-systemet og vidner om en øget vægt på arbejdet med
menneskerettigheder.
Her 5 år efter, har der været en evaluering af Rådets arbejde,
og generelt er det besluttet at arbejde videre og forsøge at gøre
nogle af instrumenterne stærkere, f.eks. sikre bedre
arbejdsbetingelser for de rapportører, som Rådet udnævner. De har
enten til opgave at følge et bestemt land eller et bestemt
tema.
I evalueringen understreges det også, at der skal være en
ligelig vægtning af arbejdet med civile og politiske rettigheder og
arbejdet med de sociale og kulturelle rettigheder. Det synes
FN-forbundet, er en udmærket vægtning, selv om det ofte er mangel
på civile og politiske rettigheder, der er i fokus.
FN-forbundet savner imidlertid stærkt, at der var blevet ændret
på valgreglerne til Menneskerettighedsrådet. Landegrupperne møder
alt for ofte frem med netop det antal kandidater, der skal vælges -
ofte efter noget der ligner en rotationsordning mere end en
overvejelse af, hvad der tjener arbejdet for
menneskerettigheder.
Dertil kommer, at Generalforsamlingens resolution fra 2006, der
stiftede Rådet, stiller krav om, at Rådets medlemmer skal
opretholde de højeste standarder for menneskerettigheder og fuldt
ud samarbejde med Rådet. Disse krav er langt fra altid blevet
overholdt.
Eksempelvis havde Libyen sæde i Rådet indtil for nylig, hvor
begivenhederne udstillede styrets absolutte mangel på respekt for
menneskerettighederne, hvorefter FN besluttede at suspendere
landet. Tilsvarende trak Syrien for et par måneder siden sit
kandidatur, blot nogle få dage før valget, efter at have udstillet
sig selv med angreb på demonstranter. Efter valget i 2010 var der
også berettiget kritik af, at lande som Angola, Malaysia, Thailand
og Uganda, der ikke opfylder kravene, blev indvalgt.
FN-forbundet ønsker ikke, at Rådet skal blive
ikke-repræsentativt ved kun at vælge lande med "rene hænder", men
der bør være en mulighed for at kunne vælge fra, og flere
muligheder for at kunne udelukke de værste lande. Det kunne der
ikke opnås tilstrækkelig opbakning til under evalueringen, men ved
de kommende årlige valg må der i Generalforsamlingen i større
omfang fokuseres på kravet om åbne kandidatlister og på
kandidatlandenes evne til at leve op til
menneskerettighedsstandarderne.
Omvendt er FN-forbundet tilfreds med, at processen, den såkaldte
UPR-procedure, med at alle lande skal sættes under lup hvert 4. år
fastholdes. Det er den, hvor Danmark for nyligt er blevet målt og
vejet efter menneskerettighedsstandarderne - og fik mange kritiske
og bekymrede bemærkninger med på vejen. Det er en god løftestang
for FN-forbundet og andre organisationer i Danmark, som ønsker
højere standarder.
Som antydet havde FN-forbundet ønsket, at der kunne skabes andre
regler for valg. Det skete ikke, men forløbet omkring Libyen og
Syrien er måske alligevel en begyndelse på en skærpet linje. Det er
der brug for, hvis respekten for - og dermed effekten af - Rådets
arbejde skal øges.
|
