Hvad vi kan forvente af 2011

Et globalt klimaopgør er på vej

København vil droppe G4S

Kan FN levere varen og styre kloden?

Grænser for finansiel frihed?

GLOBAL - FN-forbundets nye medlemsblad er udkommet

UNFPAs direktør gæster København

Debatmøde: Hvordan skabes der fred i Vestsahara?

FN-forbundet satte Vestsahara på dagsordenen

Enigt Sikkerhedsråd bag sanktioner

8. marts - også en FN-dag

Styrk kvinders rettigheder – globalt og lokalt – det er der fortsat brug for

Integration er ikke assimilering

Internationalt retssamfund eller kaos

Sig NEJ til vold mod kvinder

Anden udgave af GLOBAL - FN-forbundets medlemsblad er udkommet

Libyen og ‘The Responsibility to Protect’

Marginalisering af 48 af verdens fattigste lande fører til en “fremtid, vi ikke har råd til”

Bedre plads til ytringsfriheden

Danmark til eksamen i menneskerettigheder

Afghanistan: Et brutalt og meningsløst angreb

Ansvaret for at beskytte

Humanitære principper i risikozonen

Folkeoplysningens fremtid

DEBAT: Humanitær intervention og FN’s rolle i det nordlige Afrika

NGOer: Regeringen tegner ukritisk billede af menneskerettighedssituationen i Danmark

Danmark til eksamen i Menneskerettighedsrådet

Advarsel om svindelmails

Danmark og FNs princip om Responsibility to Protect

133 anbefalinger til Danmark efter eksamen i menneskerettigheder

Ratko Mladic’ anholdelse er en sejr for menneskerettighedsforkæmpere verden over

Verdens miljødag 2011

Interview med Serge Brammertz

One Day On Earth

Ny flotille af sted til Gaza

Nye flygtninge hver dag – nye behov for beskyttelse, håb og rettigheder

God vind til Gaza

Evalueringen af FNs Menneskerettighedsråd ikke helt tilfredstillende

Gør FN verden mere sikker?

Responsibility to Protect (R2P)

Nelson Mandela

Det internationale ungdomsår

FN: Ytringsfriheden må ikke begrænses

Stemmer fra civilsamfundet

NGOer i u-lande under pres

Terror eller kurdernes Al Jazeera?

Indien og tortur

Verdens bedste nyheder skal ud

Deltag i kampen mod fattigdom

Syrien skal presses til at respektere menneskerettighederne

Den kommende regering skal bakke klart op om FN

VALG 2011

VALG 2011: Hvilken retning vil danske udviklingspolitik tage?

Frie og fair valg er en universel værdi

Dag Hammarskjöld mindes

10-års dagen for Verdenskonferencen mod Racisme

Anderkend Palæstina

Israel frygter FN-domstol

Ny FN-rapport sætter fokus på forebyggende diplomati

Den nye regering vil styrke menneskerettighederne i Danmark

En provinsiel åbningstale fra Statsministeren

"Et handlekraftigt FN med stærk dansk støtte"

Kai Eide: Ingen fred i Afghanistan uden Taleban

Michelle Bachelet i København

G4S tilbagetrækning fra Vestbredden trækker ud

24. oktober er FN-dag

Dansker vinder FN-fotokonkurrence

7 milliarder mennesker. 7 milliarder muligheder

Pinligt, USA

STATSMINISTEREN: "FN er en hjørnesten i Danmarks udenrigs- og udviklingspolitik"

Konventionsforpligtelser er ikke et ‘tag selv bord’

Retten til Udvikling fylder 25 år

Et stædigt udslag af sund fornuft

Interesserer du dig for menneskerettigheder?

RECEPTION: Sig NEJ til vold mod kvinder

Smutvej uden om FN-veto?

Retten til Udvikling – interesser stødte sammen i Genève

Vil den nye regering gå nye veje for menneskerettighederne?

FN’s Menneskerettighedsråd er trådt i karakter

Måske hurra

Hen imod en bæredygtig udvikling

Danmark bag initiativ for at fremme humanitære indsatser i konfliktzoner

Året, der gik

8. marts - også en FN-dag


Af Tue Magnussen , bestyrelsesmedlem i FN-forbundet.

I midten af 1970erne - 65 år efter at kvinderne på Jagtvej havde taget den første beslutning om en international kvindekampdag - begyndte de Forende Nationer (FN) at markere 8. marts.

Politisk havde FN siden sin start i 1945 med FN-pagten og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder understreget målet om ligestilling mellem kønnene. FN-pagten forpligtede medlemslandene til at frelse kommende generationer fra krigens svøbe …og at bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets personlige værdighed og værd, på mænds og kvinders … lige rettigheder … samt at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed.

Formanden for Dansk Kvindesamfund Eva Hemmer Hansen kaldte i 1970 de første efterkrigsår for kvindernes tid. I bogen Blåstrømper Rødstrømper Uldstrømper, beskriver hun FN's menneskerettighedserklæring som en ligestillingspolitisk milepæl af de helt store: "Kvindesagen sejrede i 1948. Sammen med de farvedes, de anderledes tænkende, de nationale mindretals, de underprivilegeredes, de besiddelsesløses sag."

I 1946 lykkedes det at få oprettet en Commission on the Status of Women, så ligestilling nyskabende blev et selvstændigt politikområde. Planen var ellers, at køn sammen med race, religion og andre diskriminationsområder skulle sortere under menneskerettigheds-kommissionen.

Med milepæle som konventionen om civile og politiske rettigheder fra 1966, konventionen om minimumsalder for ægteskab fra 1965 og især konventionen om eliminering af alle former for diskriminering af kvinder fra 1989 samt konventioner mod trafficking og resolutioner om beskyttelse af kvinder i krigssituationer etablerede FN gradvist et konventionsmæssigt grundlag for at modvirke diskrimination, udbytning og udnyttelse af kvinder.

Men det er især siden 1970erne og frem til i dag at der er sket både en facette-ring og institutionalisering af kvindearbejdet eller -kampen i FN-regi. FN's generalforsamling besluttede i december 1972 at udråbe 1975 til International Women's Year med en bredt favnende overskrift: Ligestilling, udvikling og fred. Trods et skrabet budget og et minisekretariat, voksede kvindeåret ud over alle bredder.

FN's kvindeår blev så stor en succes, at det førte til et kvindetiår og fire internationale kvindekonferencer. Beslutningen om at markere kvindeåret ved en World Conference of International Women's Year i Mexico City blev mødt med stor interesse og opslutning. Den officielle konference havde deltagelse af 133 stater og ca. 1.300 delegerede. Den alternative konference havde 5.000 deltagere.

Succesen i Mexico førte til en beslutning om at forlænge kvindeåret til et kvindetiår med endnu to konferencer: i 1980 i København, hvor den officielle konference havde deltagelse fra 145 stater og ca. 2.000 delegerede, mens den alternative konference havde 8.000 deltagere, og i 1985 i Nairobi, hvor den officielle konference havde deltagelse fra 157 stater og den alternative konference havde ca. 16.000 deltagere.

FN's 2.internationale kvindekonference fandt som nævnt sted i København. Det var en midtvejskonference i FN's kvindetiår, hvor deltagerne skulle vedtage et handlingsprogram for de næste fem år og underskrive CEDAW-konventionen, som Danmark endelig ratificerede i 1983, 73 år eller to generationer efter, at man på Jagtvej havde besluttet det programmatiske grundlag for den internationale kvindekamp, som samtidig fik sin særlige dag. Man kunne også sige over 100 år efter, at Dansk Kvindesamfund i 1871 blev oprettet, 13 år efter rødstrømpe-bevægelsens start, og 8 år efter at ligestillingsrådet blev nedsat i 1975, hvor Danmark fik en ligestillingslov.

Med ratifikation fra 186 af FN's 192 medlemslande er CEDAW-konventionen i øvrigt den mest ratificerede FN-konvention. Til konventionen er tilknyttet en komité, som skal evaluere om medlemslandene opfylder konventionen.

Resultaterne af den forøgede fokus på kvindekampen fra midten af 1970erne var synlige: den internationale kvindegrundlov, CEDAW-konventionen, der blev præsenteret i København og en international handlingsplan for ligestilling, der blev udbygget fra konferencen i Mexico til konferencen i Nairobi for at finde sin endelige form i Beijing, der i 1995 var vært for den foreløbig største kvindekonference med deltagelse fra 189 stater og 17.000 delegerede på den officielle og 35-40.000 deltagere på den alternative. Når det foreløbig ikke er blevet til yderligere egentlige konferencer siden Beijing skyldes det nok en frygt for, at en genåbning af handlings-planen kan resultere i tilbageskridt, især når det gælder seksuelle og reproduktive rettigheder.

Selvom der ikke er afholdt yderligere kvindekonferencer i FN-regi, sker der alligevel fortsat både små og andre, mere markante fremskridt på kvindeområdet: I 1994 udnævntes en særlig rapportør mod vold mod kvinder. I oktober 2000 vedtog Sikkerhedsrådet den tematiske resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed. Resolutionen, der regnes for en milepæl i Sikkerhedsrådets arbejde, fokuserer på kvinder som ofre og ressourcer i den brede vifte af faser under og efter væbnede konflikter, herunder konfliktforebyggelse og -løsning, fredsaftaler, fredsbevaring, demobilisering og genopbygning.

Senest har FN's generalforsamling i juli i år enstemmigt vedtaget at oprette en ny enhed for at styrke indsatsen for kvinder og pigers særlige behov. FN's enhed for ligestilling og kvinder - UN Women - er resultatet af flere års forhandlinger mellem FN medlemslande og internationale kvindebevægelser og skal samle arbejdet af 4 tidligere FN enheder: UN Women startede 1. januar 2011. Organisationen vil ikke erstatte, men styrke de øvrige dele af FN systemets indsatser for at styrke ligestilling og kvinders rettigheder indenfor deres respektive arbejdsområder. UN Women vil hovedsagligt blive finansieret af frivillige bidrag og af FN's generelle budget .

I 1975 under det internationale kvindeår fejrede FN for første gang 8. marts. To år senere i 1977 vedtog FN's generalforsamling en resolution om en FN-dag for kvinders rettigheder og fred. Da København med FN's kvindekonference i juli 1980 igen var vært for en historisk kvindekonference var 8. marts og den internationale kvindekampdag, der som ide blev undfanget på Jagtvej 70 år før, nu via mangfoldige møder og arrangementer blevet en global international mærkedag i FN-regi.

I dag er 8. marts og kvindedagen blevet verdensomspændende og dækker på godt og ondt et bredt spektrum af synspunkter.


Ovenstående er en updatet men forkortet udgave af en længere artikel om 8. marts i FN-forbundets tidligere Nyhedsbrev 2010 

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail [email protected]