 |
|
 |
24. oktober er FN-dag
Søndag den 24. oktober er det 65 år siden, FN-pagten trådte i kraft, og gjorde visionen til virkelighed: At samle verdens lande om fire formål: at vedligeholde international fred og sikkerhed; at udvikle venskabelige forhold mellem nationer; at samarbejde om at løse internationale problemer; at fremme respekt for menneskerettighederne og at være centrum for samordning af nationers handlemåder.
BUDSKAB FRA FN'S
GENERALSEKRETÆR, BAN KI-MOON,
PÅ FN-DAGEN
-
24. oktober
2010
På FN-dagen, vil jeg udtrykke min store anerkendelse til de
millioner af mennesker over hele verden, som går ind for vores
arbejde for fred, udvikling og menneskerettigheder, og til dem der
forsvarer vores idealer og hjælper os med at nå vores mål. Til jer
alle - venner og medborgere i Verden - siger jeg: tak!
For 65 år siden på denne dato, trådte De Forenede Nationers pagt i
kraft. Hvert år på FN-dagen, bekræfter vi vores globale mission. Vi
bekræfter de universelle værdier som tolerance, gensidig respekt og
menneskelig værdighed. Og vi anerkender de fremskridt, vi har gjort
sammen: fremgang i læse- og levealder, spredning af viden og
teknologi og fremskridt mod demokrati og retsstat.
Men frem for alt er FN-dagen en dag, hvor vi viser, at vi er
villige til at gøre mere. Mere for at beskytte dem, der fanget i
væbnede konflikter, mere for at bekæmpe klimaændringer og for at
afværge en atomkatastrofe; mere for at udvide kvinder og pigers
muligheder, og for at bekæmpe uretfærdighed og straffrihed, og
sidst men ikke mindst: mere for at opfylde 2015 Målene.
Sidste måneds 2015 Topmøde i FN sikrede politisk fremdrift såvel
som finansielle forpligtelser, der er særligt vigtige i disse
vanskelige økonomiske tider. Jeg er fast besluttet på at fortsætte
og presse på for at sikre udvikling, da 2015-fristen nærmer
sig.
Lad os sammen forpligte os til at gøre endnu mere for at
realisere den store vision, der blev fastlagt i FN-pagten.
Læs mere om, hvordan det hele startede, find FN-pagten og
meget mere her
|
 |
UN Photo/Michos Tzovaras

|
 |