Verdens bedste udviklingsarbejde er dansk

Den amerikanske tænketank "Center for Global Development" udarbejde hvert år en liste, der rangerer rige landes udviklingsindsats målt på flere politikområder heriblandt den faktiske hjælp til fattige i forhold til det enkelte lands potentiale og landets indsats for international sikkerhed.

Sidste år lå Danmark på en 3. plads, og det enkelte land bedømmes syv områder: miljø, støtte, sikkerhed, handel, investering, migration og teknologi.

  • Hvad angår udviklingsstøtten, rangerer Danmark som nummer 4 på dette års liste. Det er en vigtig position, fordi det betyder, at Danmark forsat er ét af de fem lande, som lever op til FN's målsætning om, at rige lande skal bruge mindst 0,7 procent af deres bruttonationalprodukt på udviklingsbistand. Danmark bliver i rapporten især fremhævet for sin indsats i forhold til bruttonationalproduktets størrelse og vigtigst af alt udviklingsarbejdets kvalitet. Danmark bruger netto 0,91% af økonomien, og størstedelen af støtten går direkte til fattige civilbefolkninger.
  • Det, som sender Danmark helt til vejrs på listen, er indsatsen for international sikkerhed. Her ligger Danmark nummer 1. Bidraget til internationale fredsbevarende operationer de sidste ti år er den primære årsag hertil, og især fremhæves flådens indsats for at beskytte sejlruter med stor indflydelse for international fred. Her er bl.a. tale om den store indsats i Adenbugten og den praktiske koordination af forskellige internationale operationer fra bl.a EU og NATO.

I rapporten nævnes både stærke og svage forhold ved de indsatsen på de forskellige politikområder. Man kan konstatere, at den danske sikkerhedsindsats - som den eneste ud af de 27 lande - ikke har nogle "svage områder". Samtidig kan man se, at én af styrkerne ved USAs sikkerhedsindsats er, at de yder en "significant financial and personnel contributions to internationally sanctioned, non-UN peacekeeping and humanitarian interventions".

Set med verdenssamfundets briller kan det virke problematisk, at interventioner uden FN-mandat fremstår som en stærk del af international sikkerhedspolitik - og vel at mærke den amerikanske politik. De komplekse processer i FN's Sikkerhedsråd lægger ryg til megen og fortjent kritik, men når mandatet til intervention glimrer ved sit fravær, bliver det af mange også opfattet som en stor respekt for netop dét mandat.

Ikke desto mindre fremhæves det danske arbejde for internationale traktater og konventioner generelt, og det er i øvrigt gennemgående for indekset, at lande, som respekterer og arbejder igennem disse konventioner og bestemmelser bliver fremhævet positivt, når det er relevant. På samme måde bliver USA kritiseret for netop ikke at have ratificeret Ottawa-traktaten og flere andre traktater, ligesom de ikke er en del af International Criminal Court.

Download  Danmarks rapport eller se de andre landes rapporter og få et metodisk overblik over indekset her.

Significant financial and personnel contributions to internationally
sanctioned, non-UN peacekeeping and humanitarian interventions
over last decadeSsssss

 

FOTO: UNHCR

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail [email protected]